Fakta
Stillingstype: Psykoterapeut
Virksomhed: Socialstyrelsen
Ansøgningsfrist: 21. februar 2025 12:00
Kontakt: Naja Lund Kielsen på nalk@nanoq.gl / +299 34 60 54
National Terapi og Rådgivningscenter søger en psykoterapeut, der har erfaring med, eller interesserer sig for sexologisk behandling. Vi søger en psykoterapeut, som brænder for at skabe positive forandringer på forebyggelsesområdet. Stillingen er forankret i Klinik Killiliisa for personer med seksuelt krænkende adfærd mod børn og unge, hvor du i samarbejde med resten af teamet også vil skulle bidrage til implementeringen samt udviklingen af behandlingstilbuddet.
Om stillingen
Som terapeutisk behandler skal du indgå i en mindre behandlergruppe. I gruppen vægter vi samarbejde, faglig etik, og en pragmatisk tilgang til metodebrug. Der kræves ikke nødvendigvis forudgående psykoterapeutisk erfaring med behandling af personer, der har krænket andre seksuelt. Det forventes at du kan arbejde selvstændigt, i et nyt fagområde samt indgå i udviklingsarbejde og andre opgaver, der ikke nødvendigvis er traditionelle psykoterapeutiske opgaver – herunder møder, administrativt arbejde, undervisning og dataindsamling.
Behandlingscenteret tilbyder klinisk sexologisk behandling, og såfremt man ikke har forudgående erfaring med, og kompetencer indenfor kliniks sexologi, så skal man som behandler på sexologirettede uddannelse.
I behandlingscenteret tilbyder vi også onlineterapi, retningslinjer for teknologiunderstøttende psykologsamtaler som er udarbejdet og udgivet i november 2016 af den Danske Psykologforening skal følges og dermed sikre at arbejdet er etisk forsvarligt, samt give kvalitetssikring.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:
- Medvirke til udvikling og implementering af støtte- og behandlingstilbud til personer med seksuelt krænkende adfærd.
- Indgå i det sexologiske behandlingsarbejde.
- Være med til at indsamle viden om målgruppen.
- Være med til at udvikle behandlingsmodel ud fra klinisk relevant data.
- Bidrage med indhold til oplysnings- og kampagnestrategi.
- Rådgivning og undersøgelse af resocialiserings mekanismer.
- Diverse administrative opgaver og netværkssamarbejde.
Vi søger en psykoterapeut, der:
- Har interesse i forebyggende arbejde.
- Har interesse i at have en klinisk funktion samtidig med også at have udviklingsopgaver.
- Har eller hurtigt kan opnå ekspertise indenfor sexologisk behandling.
- Er systematisk og kan arbejde metodemæssigt med dataindsamling.
- Har gode samarbejdsevner på tværes af faggrupper og sektorer.
- Besidder stærke kommunikative færdigheder.
- Har kendskab til det grønlandske samfund og grønlandsk kultur.
- Er grønlandsktalende.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj faglighed, samt kolleger med gode værdier og et stærkt sammenhold.
- Et fagligt fællesskab med andre behandlere i afdelingen.
- Mulighed for stor indflydelse på de daglige arbejdsopgaver og projektet som helhed.
- Gode supervisionsmuligheder både internt og eksternt.
- Gode muligheder for kompetenceudvikling.
Yderligere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef i Borgerrettet afdeling, Naja Lund Kielsen på nalk@nanoq.gl / +299 34 60 54.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning