Fakta
Stillingstype:Specialkonsulent
Virksomhed: Departementet for Sundhed
Ansøgningsfrist: 19. februar 2025 12:00
Kontakt: Laila Skydsbjerg Skytte, tlf. +299 34 65 81, e-mail: Liss@nanoq.gl
Skrivestærk specialkonsulent søges til Departement for Sundhed
Trives du i en politisk organisation med vekslende arbejdsopgaver inden for sundhedsområdet, så har vi brug for dig. Departementet for Sundhed søger en skrivestærk specialkonsulent, til snarlig tiltrædelse. Stillingen er placeret i afdelingen for Strategi og Planlægning. Afdelingen betjener Naalakkersuisoq for Sundhed, og har ansvar for myndigheds- og udviklingsopgaver samt departementale opgaver inden for sundhedsområdet. Arbejdet i afdelingen omfatter servicering af Naalakkersuisoq for Sundhed og Departementschefen. Din nærmeste leder vil blive afdelingschefen.
Arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
• Sundhedsfaglig rådgivning af Naalakkersuisoq
• Behandling af sundhedsfaglige spørgsmål fra Inatsisartut og Naalakkersuisut
• Samarbejde med øvrige departementer og underliggende enheder
• Deltagelse i de koordinerende møder i Departementet
• Udarbejdelse af sundhedsfaglige analyser, redegørelser, planer og overordnede sundhedsfaglige strategier samt monitorering og evaluering af disse
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau og har erfaring fra sundhedsområdet. Desuden forestiller vi os, at du har kendskab og erfaring med arbejdet i en politisk organisation, herunder forståelse for processer i det offentlige system. Derudover forventer vi, at du:
- Har gode kommunikationskundskaber, mundtlige og skriftlige
- Arbejder struktureret, er grundig og kvalitetsbevidst, og er god til at overholde frister
- At du har vilje til at gøre en forskel i et arbejdsområde, som har stort politisk bevågenhed
- Har kendskab til det grønlandske samfund og den grønlandske kultur
- Gerne tresproget – grønlandsk, engelsk og dansk
- Har flair for koordination og erfaring med projektledelse
- Har en løsningsorienteret tilgang
- Trives i en travl hverdag med skiftende arbejdsopgaver
Vi tilbyder en spændende og selvstændig stilling inden for et stort, spændende og udfordrende område. Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling med gode kollegaer og uformel omgangstone. Vi er en arbejdsplads med interessante og faglige udfordringer, hvor teamwork og faglig professionalisme vægtes højt. Du vil blive tilbudt et grundigt onboarding-forløb og mulighed for at få sparring og oplæring, fra erfarende kolleger.
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Laila Skydsbjerg Skytte, tlf. +299 34 65 81, e-mail: Liss@nanoq.gl
Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis samt referencer/referenceliste skal sendes via nedenstående link senest den 19. februar 2025.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning