Vi leder efter en energisk og dynamisk AC-fuldmægtig til Bolig- og Ejendomsområdet!

FAKTA

Stillingstype:

Virksomhed: Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter

Ansøgningsfrist: 23. maj

Kontakt: Steve Sandgreen, stsa@nanoq.gl, +299 34 54 81

AC-fuldmægtig til Bolig- og Ejendomsområdet i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter

Vil du være med til at udvikle og forbedre boligområdet i fremtiden? Så søg en stilling som AC-fuldmægtig i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter. Her kan du være med til at løfte det mest centrale i borgernes livsvilkår, nemlig boligen.

Bolig- og Ejendomsområdet under Anlægsafdelingen har en travl hverdag med et bredt opgavefelt, hvorfor vi søger en engageret og dynamisk AC-fuldmægtig. Der er tale om en stilling i en afdeling, der har flere ansvarsområder, der nyder stor bevågenhed, både i offentligheden såvel som politisk.

Bolig- og Ejendomsområdet varetager den overordnede administration, strategiarbejde og udarbejdelse af lovgivning på boligområdet, herunder inden for boligfinansiering. Dertil administrerer vi de lån, Selvstyret har ydet.

Herudover varetager Bolig- og Ejendomsområdet Selvstyrets ejerrolle, både hvad angår køb og salg af ejendomme samt håndtering af Selvstyrets boligmasse. Dette indebærer blandt andet aftaler og daglig dialog med INI A/S omkring administrationen og driften af Selvstyrets boligmasse og boligafdelingers økonomi. Vi varetager også Selvstyrets ejerandele i ejerforeninger, andelsboliger mv.

Bolig- og Ejendomsområdet har således mange ansvarsområder, hvoraf de fleste har en lovgivningsmæssig dimension. De løsninger, vi bidrager til, har stor betydning for samfundet og borgerne.

Som AC-fuldmægtig vil du stå i spidsen for dialogen med INI A/S omkring administrationen og driften af Selvstyrets boligmasse, samt varetage generel sagsbehandling indenfor boligområdet. Dette indebærer blandt at sikre ajourføring af aftaler, besvarelse af henvendelser og udarbejdelse af baggrundsmateriale til det politiske niveau. Du vil også berøre fortolkning af lovgivning og bidrage til det forberedende arbejde med ajourføring af lovgivning.

Bolig- og Ejendomsområdet består på nuværende tidspunkt af en kontorchef og tre medarbejdere.

Dine opgaver til primært bestå af følgende: 

  • Daglig dialog med INI A/S omkring administration og drift af Selvstyrets boligmasse

  • Sikre opdatering af aftaler med INI A/S

  • Bidrage til udvikling, fremtidig strukturering og administration af Selvstyrets boligmasse

  • Sikre behørig forberedelse til møder og udarbejde referater efter møder

  • Udarbejde notater og oplæg til grund for administrativ og politisk stillingtagning

  • Løbende betjening af Naalakkersuisoq for området, herunder besvarelser i forbindelse med borgerhenvendelser, udvalgsbetjening og det lovforberedende arbejde

  • Høringssvar inden for afdelingens område

  • Bidrage til udarbejdelse og ajourføring af lovgivning på boligområdet

  • Diverse Ad-hoc opgaver ved behov indenfor områdets ansvarsområde

  • Bidrage aktivt til forbedringer og effektiviseringer med løsningsforslag.

Den rette kandidat

Du har relevant uddannelse på bachelor eller kandidatniveau. Erfaring indenfor offentlig eller politisk administration er en fordel, men ikke et krav.

  • Du er gerne dobbeltsproget, grønlandsk og dansk

  • Du har indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur

  • Kendskab til cBrain F2 er en fordel

  • Du arbejder systematisk og kan tilegne dig viden og formidle problemstillinger på et let forståeligt sprog. Dine evner inden for kommunikation vægtes højt.

  • Du balancerer mellem et bredt overblik og en forståelse for detalje

  • Du er samarbejdsorienteret, analytisk og målrettet i din arbejdsform.

  • Du er energisk, ambitiøs - med lyst og evne til at tage ansvar og yde en indsats.

  • Du er en holdspiller, men mest af alt skal du være i stand til selvstændigt at sikre kvalitet og fremdrift i opgaverne.

  • Du arbejder selvstændigt, men ved også hvornår du skal sparre med andre kolleger i afdelingen.

Ud over et højt fagligt niveau forventer vi, at du besidder en række personlige kompetencer, herunder at du er diplomatisk, uformel og er med på et godt grin i løbet af din arbejdsdag.

Vi tilbyder

Arbejdet inden for Bolig- og Ejendomsområdet foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø, hvor arbejdsglæde og ansvar går hånd i hånd med gode resultater, og med gode muligheder for udviklingsansvar og faglig videreudvikling.

  • En arbejdsplads med fokus på innovation og nytænkning

  • Et arbejde i et departement, der er tæt på den politiske beslutningsproces

  • Et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger

  • Spændende personlige og faglige udfordringer

Omgangstonen er uformel, og stemningen er præget af godt humør i en travl dagligdag, men også med respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt løbende efter ansøgningsfristens udløb.

Dato for tiltrædelse

Den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Steve Sandgreen, stsa@nanoq.gl, +299 34 54 81

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS