FAKTA
Stillingstype: Konsulent eller specialkonsulent til Erhvervsudviklingsstøtte-området i kontoret for fiskerilicenser og ESU
Virksomhed: Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunalerinermut Imminut Pilersornermullu Naalakkersuisoqarfik
Ansøgningsfrist: 16. maj
Kontakt: Katrine Kærgaard, katk@nanoq.gl eller 345365
Kontoret for fiskerilicenser og ESU under Fiskeriafdelingen, Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning søger en konsulent eller specialkonsulent til erhvervsudviklingsstøtte-området for fiskere og fangere. Konsulenten vil sammen med kollegaer være ansvarlig for støtte- og tilskudsordninger til fiskere og fangere, herunder genetableringsstøtte, støtte til joller, fiskerifinansieringspuljen til indkøb af nye fartøjer og ophugningsstøtte til ældre fartøjer. Derudover vil konsulenten være involveret i arbejdet med at modernisere erhvervsstøtte-lovgivningen.
Departementet har som hovedmål at fremme udviklingen af fiskeri- og fangsterhvervene, landbrug og selvforsyning samt de veterinære forhold i henhold til overordnede politiske målsætninger. Dertil forvaltning af de af Inatsisartut og Naalakkersuisut vedtagne regler inden for områderne.
Kontoret for fiskerilicenser og ESU hører under Fiskeriafdelingen, hvor der samarbejdes tæt på tværs af afdelingen og med afdelingen for juridisk, økonomisk planlægning, Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol samt Konsulenttjenesten for fiskere og fangere, KONFIFA. Arbejdet foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for faglig videreudvikling. Vi tilbyder således en arbejdsplads med fokus på innovation og nytænkning; et arbejde, der er tæt på den politiske beslutningsproces; et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger; spændende personlige og faglige udfordringer.
Om stillingen
Der søges en konsulent til erhvervsudviklingsstøtte-området, ESU, hvis væsentligste arbejdsopgaver skal bestå i behandle ansøgninger til de forskellige støtte- og tilskudsordninger for fiskere og fangere samt arbejde med modernisering af lovgivningen på området. Du vil sammen med dine kollegaer skulle vurdere indkomne ansøgninger og lave afgørelser på baggrund af lovgivningen og praksis, vejlede ansøgerne om støtte- og tilskudsmulighederne, sikre løbende udbetalinger, understøtte ophugningsudvalget og lave indstillinger til afgørelser. Der er også ved at pågå et større kortlægningsarbejde som skal danne grundlag for forslag til modernisering af lovgivning, hvor der blandt andet skal ses på effektivisering af arbejdsgange. Der er dermed god mulighed for faglig udvikling og ansvar.
Arbejdsopgaver:
Sagsbehandling af ansøgninger om støtte og tilskud inden for ESU-området,
Statistik over indkomne ansøgninger, tilsagn og afslag,
Udbetalinger af støtte og tilskud via BDL,
Sekretariatsfunktion for ophugningsudvalget,
Sagsbehandling af ansøgninger om eftergivelse af ESU-gæld,
Betjening af fiskerne og fangerne vedr. ESU,
Samarbejde med KONFIFA og erhvervskonsulenterne i kommunerne,
Bistå Fiskeriafdelingen med opdatering af ansøgningsskemaer, sullisivik.gl etc.
Sagsbehandle i overensstemmelse med gældende love og regler,
Deltagelse i implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav i Departementet,
Samarbejde med GFJK, juridisk afdeling og Fiskeriafdeling om ansøgninger og udvikling af lovgivning,
Koordinerer opdatering af vejledninger, retningslinjer og standardbreve i afdelingen i samarbejde med kollegaerne,
Kvalifikationskrav:
Der søges en alsidig kandidat med en relevant uddannelse, og erfaring. Derudover bl.a. følgende kvalifikationer:
Du taler og skriver grønlandsk og dansk
Initiativrig og klar på at tage ansvar for opgaveløsning og udvikling heraf
Du arbejder struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
Faglig erfaring inden for hele eller dele af Departementets og Selvstyrets ansvarsområder
Faglig erfaring inden for forvaltningsmæssige opgaver, arbejdet med lovgivning og sagsbehandling
Erfaring med brug af IT-systemer, herunder XAL og/eller BDL
Kendskab til regnskaber og budgetlægning er en fordel
Erfaring med kommunikation og samarbejde på tværs af organisationer
Erfaring med borgerbetjening og vejledning af borgerne
Gode samarbejdsevner, udadvendthed og fleksibilitet
Stabilitet og godt humør
For den rette kvalificerede kandidat med flere års erfaring vil ansættelsen, efter konkret vurdering, kunne ske på specialkonsulentvilkår.
Tjenestestedet er Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Nuuk. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale for den rette profil.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingschef Katrine Kærgaard, katk@nanoq.gl eller 345365
Ansøgningsfrist: 16.05.2025
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning