Fakta
Stillingstype: Tilsynschef
Virksomhed: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Ansøgningsfrist: 12. februar 2025
Kontakt: departementschef Martha Abelsen, e-mail: abma@nanoq.gl eller nuværende Tilsynschef Johan Lund Olsen, e-mail: jlun@nanoq.gl
Afdelingschef/Tilsynschef i Tilsynsenheden - Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en afdelingschef/Tilsynschef til Tilsynsenheden med tiltrædelse pr. 1. marts 2025, da nuværende Tilsynschef går på pension pr. 1. april 2025.
Tilsynsenheden
Tilsynsenheden er en selvstændig enhed i Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, som jf. sociallovgivningen og siden starten af 2016 er pålagt, at føre to former for socialtilsyn i hele Grønland:
Tilsyn med at, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen og forvalter i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Tilsynsenheden skal årligt gennemføre mindst 1 overordnet tilsyn i hver kommune og som led i tilsynet have besøgt samtlige byer inden for hver 4-årig kommunal valgperiode.
Driftsmæssig, økonomisk og pædagogisk tilsyn med landets døgninstitutioner for børn og unge, samt døgntilbud for handicappede borgere. For tiden er der på landsplan 32 godkendte døgninstitutioner for børn og unge, samt døgntilbud for handicappede.
Socialtilsyn på begge områder gennemføres løbende og som dialog-baserede tilsyn.
Tilsynsenheden består p.t. af 4 tilsynsførende; 2 socialfaglige og 2 pædagogiske tilsynsførende. Det er i dette team af dedikerede medarbejdere Departementet søger en Tilsynschef, som skal lede og have ansvaret for det fremadrettede socialtilsyn.
Om stillingen som Tilsynschef og dine primære opgaver
Du skal som Tilsynschef i Tilsynsenheden sikre et effektivt forvaltningstilsyn med, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen, og forvalter i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler. Du skal derudover føre løbende tilsyn med landets døgninstitutioner for børn og unge, samt døgntilbud for handicappede borgere, jf. Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation (med senere ændringer), og tilhørende bekendtgørelse om tilsyn på det sociale område.
Du forventes, at have erfaring fra arbejdet med socialområdet. Du skal derudover have god personlig integritet, og solid ledelseserfaring. Dine daglige udfordringer som afdelingschef/Tilsynschef kræver evne for ledelse, prioritering, resultatfokusering, kvalitetssikring samt dialog og tæt samarbejde med borgere, organisationer og andre myndigheder. Der vil være en vis rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Dine kvalifikationer
Du har en videregående uddannelse og gerne flerårig administrativ erfaring fra ansættelse i enten offentlig eller privat virksomhed. Da kommunikation og kvalitetssikring er en vigtig del af dine arbejdsopgaver, er det påkrævet, at du har gode formuleringsevner, særligt skriftlige.
Vores forventninger til dig
- Har ledelseserfaring og gode lederegenskaber
- Har erfaring med og forståelse for politiske beslutningsprocesser
- Har interesse og faglig indsigt i Tilsynsenhedens fagområder
- Trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
- Er struktureret og god til at sikre overholdelse af frister
- Gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
- Har en løsningsorienteret og positiv tilgang til samarbejde
- Kan håndtere administrative, faglige og menneskelige udfordringer
- Har en robust indstilling og vilje til at gøre en forskel i et vigtigt politisk fokusområde
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske forhold og behersker grønlandsk og dansk, både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
- En spændende og selvstændig stilling inden for et område i rivende udvikling
- En travl arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
- Et attraktivt arbejde, som byder på spændende faglige udfordringer
- At blive chef for en veluddannet og højt motiveret selvstændig enhed
Tiltrædelsesdato
1. marts 2025, eller efter aftale
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til departementschef Martha Abelsen, e-mail: abma@nanoq.gl eller nuværende Tilsynschef Johan Lund Olsen, e-mail: jlun@nanoq.gl
Hvis du vil vide mere om Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender kan du finde flere oplysninger om os på www.naalakkersuisut.gl
Ansøgningsfrist
Onsdag d. 12. februar 2025
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning