Kriminalforsorgen logo

Kriminalforsorgen i Grønlands Hovedkontor i Nuuk søger en HR-konsulent

Fakta

Stillingstype: HR-konsulent

Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland

Ansøgningsfrist: 23. februar 2025

Kontakt: Dan Aagaard Simonsen, på mail: das@krfo.gl eller på telefon +299 25 91 56.

Brænder du for at rådgive ledere og medarbejdere i personalespørgsmål og skabe værdi gennem din viden? Motiveres du af at arbejde med HR-opgaver, hvor du kan gøre en forskel? Og ønsker du at blive en del af en arbejdsplads med godt humør og en uformel omgangstone. Så er du måske den profil vi søger til vores hovedkontor i Nuuk.

Kriminalforsorgen i Grønlands Hovedkontor søger en HR-konsulent med en høj grad af ansvar og selvstændighed, som skal være med til at understøtte Kriminalforsorgen i Grønlands arbejde med at skabe tryghed i samfundet ved at bidrage til at bringe dømte videre til et liv uden kriminalitet.

Om Kriminalforsorgen i Grønland:

Kriminalforsorgen i Grønland er en del af Kriminalforsorgen i Danmark og underlagt Justitsministeriet. Kriminalforsorgen i Grønland består af 6 anstalter fra Ilulissat i Nordgrønland over Aasiaat, Sisimiut og Nuuk til Qaqortoq i Sydgrønland og Tasiilaq i Østgrønland, Kriminalforsorgen i Frihed samt Hovedkontoret. Vores ca. 140 fastansatte medarbejdere løfter en stor opgave i forhold til at skabe trygge rammer om fuldbyrdelse af foranstaltninger og i forhold til at bidrage til resocialisering. På hovedkontoret er opgaven at servicere hele organisationen og sikre, at der er sammenhæng i opgaveløsningen. Hovedkontoret består af medarbejdere med forskellige fagligheder, og vores arbejdskultur er præget af venlighed og hjælpsomhed.

Hvad kan du se frem til:

Du kommer dels til at arbejde med alle de klassiske HR-opgaver: ansættelser, fratrædelser, personalepolitikker, rekruttering, sygefraværsopgørelser mv. Herudover vil du skulle bidrage til at udvikle HR-arbejdet i Kriminalforsorgen i Grønland gennem kampagnearbejde, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere mv.

Du refererer til Sekretariatslederen.

Vi tilbyder: 

• et job med høj grad af frihed i opgaveløsningen og fleksibilitet i opgavevaretagelsen

• et job, hvor du hurtigt får indflydelse og er tæt på beslutningerne

• et job med tæt samarbejde med kollegaer i Hovedkontoret, anstalterne og Kriminalforsorgen i Frihed i Grønland samt Direktoratet for Kriminalforsorgen

• et job hvor du får mulighed for at opleve Grønland og den grønlandske kultur med dit arbejde i forbindelse med understøttelsen af anstalterne.

• et venligt og respektfuldt arbejdsmiljø med godt socialt fællesskab, hvor der er plads til et godt grin

• et job beliggende i Grønlands lille men pulserende hovedstad Nuuk med gode spisesteder, kulturelle tilbud, alpint skiløb og naturen lige ved hånden med gode muligheder for nordlys, sejlads, vandring, fiskeri og jagt 

Vi forestiller os, at du:

• uddannelsesmæssigt har en akademisk baggrund som fx cand. jur. eller tilsvarende relevant uddannelse. Men du kan også komme i betragtning, hvis du har solid erhvervserfaring med en bred palette af HR-opgaver og processer.

• har flair for HR-arbejde og forståelse for hvor vigtigt god HR er for at en organisation samlet set lykkes med sine opgaver.

• kan arbejde struktureret og kan skabe overblik samt tænke i løsninger

• er fleksibel, og sætter pris på et godt socialt liv i arbejdet og er god til at samarbejde

• kommunikerer venligt og respektfuldt i alle relationer

• er fagligt nysgerrig og har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner

• har situationsfornemmelse og en naturlig forståelse for helheder og sammenhænge

• kan arbejde i en hverdag med flere kulturer og flere sprog

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst eller på en individuel kontrakt. Løn og tillæg er efter uddannelse og erfaring. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen.

Arbejdsstedet er Kriminalforsorgen i Grønland, Hovedkontoret, Qullilerfik 2, 5. sal., 3900 Nuuk.

Du ydes til- og fratrædelsesrejse, bohaveflytning samt ferie frirejse efter de til enhver tid gældende regler.

Der vil blive anvist bolig efter de til enhver tid gældende regler.

Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Ansøgning

Din ansøgning, CV samt dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring sendes til HR@krfo.gl senest den 23.02.2025. Vi forventer at holde samtaler løbende. Samtalerne afholdes i Kriminalforsorgen i Grønlands hovedkontor i Nuuk eller over Skype, hvis du ikke befinder dig i Nuuk.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurderer oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen, på mail: das@krfo.gl eller på telefon +299 25 91 56.

Powered by Labrador CMS