Skattestyrelsen søger Pantefoged til Inddrivelsen i Sisimiut

Fakta

Stillingstype:Pantefoged

Virksomhed:Grønlands selvstyre

Ansøgningsfrist:20. februar 2025

Kontakt:kontorchef Anne Hansen-Heilmann, direkte tlf. +299 34 55 13 / mail: annh@nanoq.gl

Ved Skattestyrelsen er der en stilling som pantefoged ledig til besættelse pr. 01. april 2025 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er organisatorisk placeret ved inddrivelsesafdelingen med arbejdssted ved Skattestyrelsens kontor i Sisimiut.

Arbejdsopgaver:

Primært med tvangsinddrivelse i forhold til borgere og selvstændige. Der forudsættes derfor evne til selvstændig sagsbehandling og gerne kendskab til den relevante lovgivning vedrørende inddrivelse, regnskabsforståelse samt gode formulerings- og forhandlingsevner i forhold til skyldnere.

Du skal herudover deltage i alle øvrige inddrivelsesopgaver samt tværgående opgaver i samarbejde med andre afdelinger ved Skattestyrelsen.

Du skal kunne lide at betjene kunder. Du kan lide at lære nyt og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver. I forbindelse med ansættelsen vil du blive oplært inden for de ovenstående fagområder.

Inddrivelsesafdelingen varetager opkrævning af alle typer af offentlige krav.

Der er p.t. 28 medarbejdere ved inddrivelsesafdelingen, som har kontorer placeret i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat.

Du vil referere til kontorchefen ved inddrivelsesafdelingen.

Kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller en lignende administrativ uddannelse, kombineret med relevant joberfaring, samt gode IT-kundskaber og at du kan arbejde selvstændigt, engageret, stabilt og ansvarsbevidst.

Det vil være en fordel, at du er dobbeltsproget grønlandsk/dansk/engelsk.

Kendskab til den grønlandske kultur og det grønlandske samfund.

Kendskab til området og lovgivningen samt regnskabsforståelse.

Henvendelse vedrørende stillingen:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Anne Hansen-Heilmann, direkte tlf. +299 34 55 13 / mail: annh@nanoq.gl

Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt kopier af eksamensbeviser fremsendes til:

via www.naalakkersuisut.gl , vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.

Sidste ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 20.02.2025

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS