FAKTA
Stillingstype: Personalekonsulent
Virksomhed: Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 16. marts
Kontakt: Barbara S. Østergaard på mailadressen: baso@nanoq.gl eller på tlf. nr. +299 34 64 41
Har du lyst til at være en del af et team på en spændende arbejdsplads, hvor vores formål er at frigøre ressourcer til at udvikle Grønland ved at levere en høj personaleadministrativ kvalitet til Grønlands Selvstyre?
Grønlands Selvstyres Centraladministration er en spændende og mangfoldig arbejdsplads, som består af en række departementer og underliggende styrelser med hvert sit fagområde.
Personale & Jura er placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen under Departementet for Finanser.
Vi arbejder med behandling af bl.a. tiltrædelser og fratrædelser for hele Grønlands Selvstyre, de underliggende enheder samt sundhedsvæsenet. Derudover rådgiver og vejleder vi lederne om overenskomster og aftaler samt udarbejder skrivelser til Grønlands Selvstyres ansatte.
Kontoret for Personale & Jura består af 10 personalekonsulenter og 4 personalejurister, som alle refererer til kontorchefen i Personale & Jura.
Stillingerne ønskes besat som fuldtidsstillinger, men der vil være mulighed for at aftale ansættelse på deltid, såfremt forholdene taler herfor.
Dine primære arbejdsopgaver
Personalekonsulenterne er opdelt i to teams. Det ene team servicerer primært centraladministrationen og de underliggende enheder, og det andet team servicerer primært sundhedsvæsenet. Som personalekonsulent vil man skulle kunne hjælpe og arbejde i begge teams. Det er således ikke fastlagt, hvilket team man tilknyttes fra start.
Uanset ens primære arbejdsområde, vil de primære arbejdsopgaver være:
Personalesagsbehandling i forhold til ansættelse, herunder særligt udarbejdelse af ansættelseskontrakter og diverse skrivelser
Fortolkning af overenskomster
Indtastning af løn, tillæg og fratrædelser
Sagsbehandling af tjenestemandspension
Rådgivning og fortolkning inden for tjenestemandslovgivninger og øvrige regler inden for det ansættelsesretlige område
Herudover vil du kunne komme til at arbejde med udarbejdelse af vejledninger, blanketter og offentliggørelse af materiale samt indgå i arbejdsopgaver på tværs af Grønlands Selvstyre. Der vil også være mulighed for at have fokus på effektivisering af arbejdsgange og processer mv., såfremt det skulle være af interesse.
Vi søger en kollega som har:
En uddannelse som bachelor, professionsbachelor eller er kontoruddannet
Gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både grønlandsk og dansk
Erfaring fra lignende stillinger
Serviceminded, imødekommende og overordnet set positiv
Struktureret, selvstændigt arbejdende og formår at overholde deadlines, selv i pressede perioder
God til at samarbejde, sparre og dele viden med dine kollegaer
Det er en fordel, hvis du har god talforståelse og forståelse af juridiske/økonomiske risici
Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandske samfundsforhold, kultur og det grønlandske sprog
Diplomatisk, serviceminded og venlig af natur
Vi kan som arbejdsplads tilbyde dig et arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og korte kommunikationsveje, et fagligt sparringsfællesskab og tæt dialog med den lokale topledelse samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.
For en ansøger med de rette dokumenterbare kompetencer, kan der ske ansættelse som special-, eller chefkonsulent/seniorrådgiver.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Barbara S. Østergaard på mailadressen: baso@nanoq.gl eller på tlf. nr. +299 34 64 41.
Ansøgningsfrist den 16. marts 2025. Tiltrædelse den 1. maj 2025 eller efter nærmere aftale.
Om Økonomi- og Personalestyrelsen
Økonomi- og Personalestyrelsen, i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA er bl.a. ansvarlig for Selvstyrets regnskab, strategisk indkøb, overenskomst-, løn- og personaleforhold, HR-udvikling, tolkefunktion samt bygningsdrift og vedligeholdelse.
ASAs 3 værdier er:
Ansvar - Vi tager ansvar for vores handlinger, vores opgaver og kunder
Samarbejde - Vi samarbejder positivt med vores kollegaer og kunder
Omsorg - Vi er hjælpsomme og passer på hinanden
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning