FAKTA
Stillingstype: 1-2 kontorfuldmægtige
Virksomhed: GUX Nuuk
Ansøgningsfrist: 14. marts
Kontakt: Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396
På GUX Nuuk i administrationen er der pr. 1. april 2025 eller efter aftale 1-2 ledige stillinger som kontorfuldmægtig. Der er tale om en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.
GUX Nuuk er Grønlands største gymnasium og har til det nye skoleår ca. 500 elever i 8 spor på de tre årgange, som undervises af ca. 50 lærere og ca. 15 PAM´ere. Vores elever har vidt forskellige faglige og sociale vilkår, men deler en fælles drøm at blive studenter.
Til skolen er der tilknyttet to kollegier, og rekrutteringsområdet strækker sig fra Tasiilaq i øst til Paamiut i sydvest, hvor langt de fleste elever dog kommer fra Nuuk. Vi arbejder på skolen med andetsprogspædagogik og kulturbaseret undervisning og sætter eleverne i centrum for skolens virke.
Vi søger en mødestabil administrativ medarbejder med godt humør, som er i besiddelse af overblik i en til tider hektisk hverdag. Medarbejderen skal være hjælpsom overfor skolens elever og medarbejdere, og kunne arbejde struktureret og selvstændigt i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere.
Vores nye medarbejder vil få en stor kontaktflade og komme til at arbejde med mange forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du er fleksibel og kan strukturere din tid, så opgaverne følges til dørs.
Dine primære opgaver vil sammen med de øvrige kontormedarbejdere være:
Modtagelse og håndtering af henvendelser fra elever, medarbejdere og eksterne telefonisk og på mail
Behandling af elevsager, herunder optagelse, afbrydelse og fastholdelse
Behandling af kollegiekontrakter
Booking af rejser til elever og ansatte
Postomdeling
Udarbejdelse af eksamensbeviser og indtastning af karakterer i Lectio
Salto nøgleudlevering og programmering
Håndtering af løn, primært i forhold til timelønnede medarbejdere og eksterne
Ad-hoc opgaver
Vi forventer, at du:
har en relevant uddannelse inden for administration, og har erfaring med lignende administrative opgaver.
er fortrolig med fx Excel, Word og i øvrigt kan håndtere en hverdag med mange forskellige IT-systemer, hvor vi står for oplæring, hvis det er nødvendigt
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der er 3 måneders prøvetid
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Procedure
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Uddannelsesleder Maureen Hendrikx på telefon +299 256102, eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396
Der afholdes løbende samtaler. Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer igennem portalen senest fredag den 14. marts 2025.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning