Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol søger AC-fuldmægtig

Fakta

Stillingstype: AC-Fuldmægtig

Virksomhed: GFLK / Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning

Ansøgningsfrist: 17. november 2024.

Kontakt: Mads Rossing Lund på tlf. +299 34 53 73 eller e-mail: marl@nanoq.gl

Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) søger systematisk medarbejder som, med lyst og engagement, vil medvirke til at drive og udvikle fiskerikontrollens mange spændende opgaver i forvaltningen af Grønlands vigtigste erhverv.

Arbejdsopgaver

  • Udvikling, validering og opfølgning på GFJK’s dataindsamling fra fartøjer, opkøbere, kontrollører, observatører og internationale samarbejdspartnere.
  • Monitering, kontrol og overvågning af fiskeriet, herunder opfølgning på kvoteforbrug og regelsæt i øvrigt for grønlandske og udenlandske fartøjer.
  • Sagsbehandling - f.eks. fangst-certificering, overtrædelsessager mm.
  • Planlægning og udvikling af nye arbejdsmetoder og arbejdsopgaver, herunder indførelse af elektroniske logbøger og risikobaseret kontrol.
  • Udarbejdelse af forslag til ændringer i interne retningslinjer og grønlandsk lovgivning, indarbejdelse af internationale forpligtigelser og opfølgning på udviklingen i andre lande vedrørende fiskeriregulering;
  • Deltagelse i internationale møder og forhandlinger.
  • Deltagelse i vagtordning.

AC-fuldmægtigen vil indgå i ledelsesgruppen, som løbende vurderer, prioriterer og planlægger fiskerikontrollens drift, indkommende sager og udviklingsopgaver.

Kvalifikationer

Der søges en person med relevant videregående uddannelse, der med fokus på kontrolopgaven, vil medvirke til at drive organisationsudviklingen, herunder:

  • Gode systematiske, analytiske og planlægningsmæssige evner, der med sans for kvalitet og effektivitet i databehandlingen giver ledelsen et oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.
  • Indgående kendskab til databehandlingsværktøjer, især Excel, men også erfaring med databaser, SQL og GIS vil være en fordel.
  • Administrativ erfaring fra offentlig eller privat virksomhed, herunder med journaliseringssystemer er en fordel.
  • Kendskab til praktisk fiskeri og redskabsteknik mv. vil være en fordel.
  • Gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner på dansk og engelsk.
  • Kendskab til grønlandsk sprog er en fordel. 

Der forudsættes gode samarbejdsevner, idet arbejdsopgaverne i vidt omfang skal foregå i et tværgående samarbejde med interne, eksterne og internationale aktører i fiskeriet.

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig og ansvarsbevidst, men samtidig anerkender at høj kvalitet og gode løsninger ofte opstår gennem sparring.
  • Løser opgaver loyalt og konstruktivt.
  • Ønsker at arbejde i en uformel, men seriøs organisation.
  • Er indstillet på at arbejde engageret i en politisk ledet organisation.
  • Bidrager til det sociale liv i afdelingen med godt humør

Vi ser også gerne, at du:

  • Har kendskab til det grønlandske samfund og forståelse for samfundsforhold.
  • Evt. er dobbeltsproget grønlandsk/dansk.

For den rette kvalificerede kandidat med flere års erfaring vil ansættelsen, efter en konkret vurdering, kunne ske på specialkonsulentvilkår.

OM GFJK

Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol (GFJK) varetager monitering, overvågning og kontrol af det grønlandske fiskeri, fangst og jagt. GFJK har som hovedmålsætning at sikre at Grønlands Selvstyres fiskeri- og fangstlovgivning overholdes; herunder også de regler, som udstedes i henhold til bilaterale fiskeriaftaler eller i medfør af Grønlands deltagelse i internationale organisationer samt tiltrådte internationale konventioner om udøvelse af fiskeri. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med Departementet for Fiskeri og Fangst.

GFJK består af et hovedkontor i Nuuk samt 3 regionskontorer i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk. Der er 17 medarbejdere på hovedkontoret, som er organiseret i en administrationssøjle, en søjle for IT og internationalt samarbejde samt en kontrolsøjle. Under kontrolsøjlen hører et kontrolkorps bestående af 11 fiskeriobservatører, samt de 3 regionskontorer med i alt 17 fiskeri- og jagtkontrollører. Se også www.gflk.gl.

Stillingen er placeret i søjlen for IT og internationalt samarbejde.

Kontakt/information:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Rossing Lund på tlf. +299 34 53 73 eller e-mail: marl@nanoq.gl

Ønsker du yderligere information om Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl under Job.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 17. november 2024.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS