AC-fuldmægtig til velfærdsområdet

Fakta

Stillingstype: AC-fuldmægtig

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 15. september

Kontakt: Lise Buchardt, tlf. +299 484887 eller e-mail: libt@sermersooq.gl

Kom og bliv en del af vores stærke team i Nuuk

Vi søger en motiveret og dygtig kollega til Staben i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked i Kommuneqarfik Sermersooq.

Som AC-fuldmægtig i Staben, skal du trives med at arbejde i spændingsfeltet mellem det politiske niveau og der, hvor politiske visioner, ideer og ønsker skal omsættes til konkret handling til gavn for borgere i Kommuneqarfik Sermersooq. Helt grundlæggende arbejder vi på at skabe værdi for borgeren, selvom vi ikke har borgernær kontakt.

Hvad tilbyder vi?

Vi kan tilbyde spændende opgaver, hvor din mening tæller, tæt samarbejde med ledelsen og faglig udvikling – i en afdeling, der har et godt miljø, både fagligt og socialt.

Som AC-fuldmægtig i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarkeds stab, skal du sikre et stærkt beslutningsgrundlag for både vores politikere og forvaltningens ledelse. Derfor vil du bl.a. komme til at arbejde med:

-skriftlige fremstillinger, herunder sagsfremstillinger, notater, analyser, høringssvar m.v.

-koordinering mellem det politiske og det administrative niveau

-budgetter og økonomiopfølgning

-udvikling af nye arbejdsgange

-igangsætte, gennemføre og generelt være tovholder på projekter

Vi går i vores afdeling op i at være fagligt dygtige og levere det, der giver mening. Derfor er der plads til at høre din mening, at drøfte både opgaven og de store perspektiver, eller nørde i dybden med en kollega.

Hvad forventer vi af dig?

Vi lægger vægt på dine personlige og faglige kompetencer. Du må gerne have erfaring, men du må også gerne være nyuddannet. Normalt har vores AC’ere forskellige akademiske uddannelse på kandidatniveau, men hvis du har en bachelor og føler, at det her er jobbet for dig, vil vi også gerne se en ansøgning fra dig.

Vi søger en alsidig medarbejder, der trives med et bredt spektrum af opgaver og ikke er bleg for at arbejde med problemstillinger indenfor områder, du ikke nødvendigvis pt. besidder spidskompetencer indenfor. Der er mulighed for at tilpasse opgaverne efter dine ønsker og kompetencer.

Vi søger også en god kollega, der vil engagere sig fagligt og socialt i fællesskabet i afdelingen.

Kan du sige ja til nedenstående, modtager vi meget gerne en ansøgning fra dig:

-Jeg er interesseret i Grønland

-Jeg er motiveret af at gøre en forskel i en politisk styret organisation

-Jeg er stærk i skriftlig kommunikation

-Jeg kan bruge Excel og vil lære mere

-Jeg er fagligt dygtig og har lyst til at blive endnu bedre

-Jeg tager ansvar og arbejder selvstændigt

-Jeg tør bede om sparring og hjælp

Om arbejdspladsen

Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked løser opgaver indenfor ældreområdet, handicap og socialpsykiatri, myndighedsområdet og arbejdsmarkedsområdet.

Staben understøtter politikerne (særligt Udvalg for Velfærd og Arbejdsmarked), direktøren og fagcheferne indenfor forvaltningens område. Opgaverne vil omfatte alle forvaltningens fagområder.

Staben består af ca. 10 medarbejdere med mange forskellige uddannelser og erfaringer i bagagen.

Det er en fordel, hvis du kender til Grønland, herunder sproget, men ikke en forudsætning. Det er væsentligt, at du er interesseret i Grønland og i at engagere dig i livet i Nuuk.

Nuuk er en fantastisk by, verdens mindste hovedstad, placeret i en storslået natur og med et væld af tilbud indenfor kultur og fritid.

Om sommeren har du alle muligheder for fjeldvandring, fiskeri, jagt og kajakroning. Om vinteren har du mulighed for at træne langrend eller alpint -til hverdag!

Nuuk har biograf, teater, cafeer, svømmehal og et universitet og naturinstitut, der ofte inviterer til foredrag med internationale forskere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Stabschef Lise Buchardt, tlf. +299 484887 eller e-mail: libt@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 841-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 15. september 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS