Genopslag - Nukissiorfiit søger en Business Partner med flair for økonomistyring

Fakta

Stillingstype: Business Partner

Virksomhed: Nukissiorfiit

Ansøgningsfrist: 2. oktober

Kontakt: Jens B. Jessen på tlf. nr. (+299) 34 95 00 eller hr@nukissiorfiit.gl

Vi søger en engageret og analytisk Business Partner med solid økonomi- og regnskabsforståelse til Business Partner-afdeling . Business Partnering-afdelingen er placeret på hovedkontoret i Nuuk. Der er tale om en spændende og udfordrende stilling i en landsdækkende virksomhed, der vægter bæredygtighed højt og dagligt tager et stort samfundsansvar.

Nuuk tilbyder gode muligheder for at opleve den skønne grønlandske natur med jagt, fiskeri, langrend og alpint skiløb. Byen har også et rigt kulturliv med blandt andet Kulturhuset Katuaq, der byder på kunstudstillinger og biograf.

Business Partnering-afdelingen refererer til Økonomidirektøren og er en del af Økonomiafdelingen. Afdelingen består aktuelt af en Business Partnering chef samt fem Business Partnere. Hovedfokus for afdelingen er at forbedre økonomien gennem forretningsudvikling og procesoptimering, digitalisering, forretningsforståelse, analyser og involvering i hele virksomheden.

Business Partneringafdelingen er en innovativ afdeling som gerne anvender det nyeste inden for IT og BI-værktøjer. Vi anvender blandt softwarerobot fra UiPATH til brug for automatisering af administrative processer. Derudover bruger vi IBM Planning Analytics til afvikling af vor Rolling Forecast model, en budgetmodel som til dels er baseret på machine learning. Til databehandling anvender vi BI systemet IBM Analytics og naturligvis Excel. En af de igangværende opgaver er udvælgelsen af et fremtidigt ERP system.

Jobbet

Som Business Partner vil du få ansvar for økonomistyringen, herunder udarbejdelsen af budgetter. Du vil også spille en central rolle i udarbejdelsen af økonomiske analyser og rapportering til Direktionen, hvilket kræver høj analytisk sans og økonomisk forståelse. Din rolle vil også indebære tæt samarbejde med udvalgte distrikter og afdelinger for at skabe økonomisk værdi for Nukissiorfiit. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Støtte organisationens enheder i deres økonomistyring
  • Udvikle relevante BI-rapporter
  • Fungere som sparringspartner for de chefer, du er Business Partner for
  • Udarbejde datadrevne beslutningsgrundlag til ledelsesbeslutninger
  • Være opsøgende omkring fakta, der bidrager til idéskabelse og forandring i virksomheden
  • Udvikle virksomhedens KPI-dashboard
  • Foretage prisberegninger for virksomhedens omsætningsstruktur
  • Løse ad hoc-opgaver for Direktionen og Nukissiorfiits ressortdepartement

Stillingen refererer til Business Partnering-chefen.

I dagligdagen vil du have en bred kontaktflade i hele organisationen samt et tæt samarbejde med direktionen. Har du særlige forudsætninger vil disse sandsynligvis kunne udnyttes, idet der i virksomhedens udviklingsproces vil være gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på stillingens indhold. 

Kvalifikationer

For at få succes i stillingen forventer vi, at du har god erfaring med økonomistyring, controlling og forretningsudvikling samt sans for analytisk arbejde. Det er derfor en vigtig forudsætning, at du har styr på den økonomiske værktøjskasse. Vi forventer også, at du har evnen til at være opsøgende og kan indgå i dialog med dine kunder og samarbejdspartnere. Specifikt søger vi en kandidat med:

  • En cand.merc./cand.oecon. eller tilsvarende uddannelse.
  • Er fortrolig med økonomistyring og budgetopfølgning
  • Har stor forståelse for driftsøkonomi samt gode formuleringsevner
  • Flair for innovation inden for et godt forretningsoverblik og talent for resultatorienteret samarbejde
  • Kendskab til BI-systemer
  • Kendskab til LEAN og brancheerfaring er en fordel
  • Indsigt i det grønlandske samfund og flersprogethed (grønlandsk/dansk) er en fordel

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre) og relevant faglig organisation.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås her:

Ved henvendelse til Business Partnering Chef Jens B. Jessen på tlf. nr. (+299) 34 95 00.

Yderligere oplysninger:

Spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen pr. e-mail til hr@nukissiorfiit.gl

Om Nukissiorfiit

Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for at komme så tæt på 100 % vedvarende energi som muligt. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle vores 400 ansatte.

Vi er nemlig blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

Ansøgningsfrist: 2. oktober 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS