FAKTA
Stillingstype: 1st line - IT supporter
Virksomhed: Comby
Ansøgningsfrist: 18. april
Kontakt: Sonja Hansen på 362519
Vil du være med til at skabe vækst i et firma, som er i en rivende udvikling? Kan du skabe den gode dialog, og sætter en ære i at levere 1 klasses service? Så er det dig vi leder efter.
Vi søger nu en udadvendt, dygtig, og engageret kollega til vores 1stLine team. 1stLine teamet er det andet led i supportprocessen efter vores SPOC. Som 1stLine tekniker hos Comby vil du spille en central rolle i vores supportteam. Du vil være i tæt kontakt med vores kunder og brugere, og vil håndtere og løse tekniske problemer hurtigt og effektivt.
En vigtig del af din rolle vil være tæt samarbejde med vores SPOC (Single point of contact) som har ansvaret for at modtage alle opkald og screene alle opgaver, før de tildeles til 1stLine. Dette sikrer, at du kan fokusere på de opgaver, som matcher dine kompetencer.
DINE ANSVARSOMRÅDER VIL VÆRE:
- Diagnosticere og løse tekniske problemer på første niveau både interne og eksterne
- Implementering, support, og vejledning af vores IT-løsninger
- Eskalere komplekse problemer til 2. line support eller andre teams, når det er nødvendigt
- Dokumentere løsninger og opdatere vidensdatabasen
- Udføre opgaver remote, men også on-site hos vores kunder
- Sikre høj kundetilfredshed gennem effektiv kommunikation og problemløsning
COMBY IT OPERATIONS TEAM - LILLE TEAM, STOR INDFLYDELSE
I modsætning til de store IT-firmaer er vi et forholdsvist lille team, hvor alle byder ind, så du kommer i høj grad til at kunne præge vores løsninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har en IT supporter, Datatekniker eller tilsvarende uddannelse, og gerne med to til fire års relevant erfaring
- Solid erfaring med teknisk support, gerne i en lignende stilling
- Stærke problemløsnings- og analytiske evner
- Kendskab til, og meget gerne erfaring med både on-premise, og cloudbaserede miljøer
- Erfaring med ITIL-processer og PSA-systemer (evt. Autotask) er en fordel
- Grundlæggende viden om netværk, operativsystem og softwareinstallationer
- Du tager ansvar og er positiv overfor kunder, forretningen og dine kolleger
Er du vores nye kollega?
Er du vores nye kollega? Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega i 1st line teamet? Så kan du kontakte teamleder Sonja Hansen på 362519.
Send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt. Vi inviterer løbende til samtale, og finder vi den rette kandidat, så ansætter vi hurtigst muligt.
Frist 18/4-2025.
Vi er en grønlandsk ITvirksomhed med hovedsæde i Nuuk Grønland og en afdeling i Slagelse Danmark. På nuværende tidspunkt er vi ca. 60 kollegaer fordelt på vores 2 lokationer. Vores primære forretningsområder er Managed Services (fuld drift af IT), internet til både private og erhverv, samt Hosting af servere. Vi spænder dog utroligt bredt og leverer også telefoniløsninger, hardware samt projektledelse og konsulentydelser.