FAKTA
Stillingstype: Faglært elektriker til Kangaatsiaq
Virksomhed: Nukissiorfiit
Ansøgningsfrist: 1. april 2025
Kontakt: Mads Lundblad, +299 53 62 64. Andre spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl
Nukissiorfiit distrikt Disko søger en faglært elektriker til Kangaatsiaq. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Du vil i det daglige referere til formanden for linjeafdelingen samt teamlederen for el-distribution.
Vi søger en kollega, der selvstændigt kan varetage daglige og el-faglige opgaver, samt give rådgivning, oplæring og assistance vedrørende drift af produktions- og distributions systemer for el, og vand i Kangaatsiaq.
Dine arbejdsopgaver er:
- Drifts og vedligeholdelse af byens og tilhørende bygders lavspændingsnet samt gadebelysning.
- Drifts og vedligeholdelse af byens og tilhørende bygders SRO-anlæg.
- Sikrer at de drifts- og terminsbestemte eftersyn på el-producerende og distributionsanlæg planlægges og gennemføres i rette tid.
- Sikrer at områderne og de tekniske anlæg er velholdte, rengjorte og fremtræder repræsentativt for Nukissiorfiit.
- Medvirker til oplæring af nye medarbejdere inden de indgår i vagten Kangaatsiaq og tilhørende bygder.
- Forestår og bidrager til opdatering og ajourføring af teknisk dokumentation og lagerstyring.
- Ad hoc-opgaver efter formandens anvisninger.
Vi søger en kollega, der:
- Teknisk uddannelse som faglært elektriker –eller anden relevant uddannelse herunder kendskab til SRO-anlæg.
- Vil indgå i vagten efter behov.
- Selvstændighed såvel som evner til at arbejde i et team.
- Kreativ og initiativrig, ser muligheder i stedet for begrænsninger.
- Du taler og skriver grønlandsk og dansk.
- Kørekort til bil.
- Kendskab til pc på brugerniveau.
- Være indstillet på en del rejseaktivitet såvel internt i distriktet som eksternt til øvrige distrikter og hovedkontoret i Nuuk.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer
- Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab, samt grundig introduktion og indføring af arbejdsopgaverne
- En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Relevante kurser inden for fagområdet, herunder tværfaglige kurser der styrker distriktets evne til at fastholde en høj forsyningssikkerhed
Løn - og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og den pågældendes forhandlingsberettigede forbund.
Stillingen er med 3 måneders prøvetid.
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.
Der ydes fri til/og fratrædelsesrejse og bohaveflytning ved ansættelsen, og efter 3 års sammenhængende ansættelse betales hjemrejse for husstanden inkl. børn under 18 år. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret bibeholdes retten til personaleboligen.
Kontakt
For mere information om Nukissiorfiit, se: www.nukissiorfiit.gl.
Vil du vide mere?:
Nærmere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Driftsansvarlig Teamleder Mads Lundblad, +299 53 62 64. Andre spørgsmål af mere generel karakter stilles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl
Om Nukissiorfiit
Nukissiorfiit forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2020 var 70 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle 400 ansatte. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl
Ansøgningsfrist: 1. april 2025
Søg denne stilling