Fakta
Stillingstype: Socialrådgiver
Virksomhed: Socialstyrelsen
Ansøgningsfrist: 4. november 2024 12:00
Kontakt: Stina Sværd på tlf. +299 34 60 70 eller på e-mail stin@nanoq.gl
Vil du være med til at understøtte sagsbehandling på børne- og ungeområdet i hele Grønland?
Afdelingen for Rådgivning til Sagsbehandlere består af forskellige faglige teams, som arbejder med at understøtte kommunerne omkring sagsbehandling på Børne- og Ungeområdet, Handicapområdet og Plejefamilieområdet. Derudover understøtter vi Børne- og Familiecentrene og Familiehuse, og afholder uddanner i Familierådslagning, samt kurser for plejeforældre, som en del af en organisationsændring skal vi fremadrettet også være tovholder for Det Centrale Kriseberedskab.
Om stillingen
Stillingen er placeret Børne- og Ungeteamet, som arbejder med at understøtte den kommunale sagsbehandling i hele landet bl.a. yder vi råd og vejledning og udarbejder vejledninger og værktøjer, som kan støtte sagsbehandlere i hverdagen, derudover afholder vi online oplæg, kurser og sidemandsoplæring.
Opgaverne er en blanding af udvikling af nye tilbud og materialer, såvel som være en del af driften med administration og vores vagtordning, hvor kommunerne kan henvende sig med spørgsmål.
Vi arbejder i hele afdelingen på at øge vores online tilbud, så alle sagsbehandlere kan få adgang til vores tilbud uanset, hvor i landet de bor, og du skal indgå i arbejdet med at føre viden og værktøjer tilgængelige for sagsbehandlere i hele landet. Vi afholder dog også aktiviteter i alle kommuner, og du skal derfor have mulighed for at kunne rejse i optil 14 dage ad gangen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Råd og vejledning i konkrete sager til sagsbehandler og ledere på børne- og ungeområdet
- Udvikling og udarbejdelse af vejledninger, kurser o.l.
- Tovholder og bidragsyder til projekter og udviklingsopgaver
- Afholdelse af online oplæg
- Deltage i vagtordningen
- Indgå i tværfagligt samarbejde internt i Socialstyrelsen og eksternt
- sikre løbende opdatering og videreformidling af socialfaglig viden, metoder og indsats i samarbejde med enheden
- Planlægning og afholdelse af sidemandsoplæring og faglig bistand af sagsbehandlere og ledere
- Planlægning og afholdelse af kurser, workshops o.l.
- Indgå i arbejdet med dataindsamling for vores arbejde, f.eks. evaluering af kurser og udarbejdelse af rejse rapporter
- Administration og ad-hoc opgaver
Om dig
Vi søger en faglig stærk socialrådgiver med erfaring med sagsbehandling på børne- og ungeområdet, og måske allerede har erfaring med at lære fra sig f.eks. i forbindelse med oplæring af nye medarbejdere.
Derudover vil der blive lagt vægt på, at du har gode IT-kundskaber på brugerniveau.
Som person forestiller vi os, at du er åben og fleksibel overfor mange forskellige typer opgaver, at du kan arbejde selvstændigt og detaljeorienteret, samtidig vil vi lægge, at du har lyst til at være sparringspartner for dine kollegaer, og at du kan arbejde i et miljø, hvor der kan opstå akutbehov for hjælp.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har erfaring i at arbejde inden for sagsbehandling inden for børn- og ungeområdet, herunder med at udarbejde socialfaglige undersøgelser og handleplaner.
- Fagligt stærk indenfor børne- og ungeområdet, og har kendskab til børnefaglige metoder og værktøjer
- Har gode IT-kundskaber og gerne kendskab til Get Organized, ellers vil du selvfølgelig få en grundig oplæring.
- Har indgående kendskab til Inatsisartutlov om Støtte til Børn
- Har erfaring med tværsektorielt samarbejde
- Er en stærk koordinator og god til at planlægge
- Er god til at samarbejde, er ressourcefokuseret og har en anerkendende tilgang til andre mennesker
- Er god til at skabe relationer og vedligeholde relationer
- Arbejder systematisk, struktureret og løsnings- og udviklingsorienteret
- Tager initiativ i opgaveløsningen
- Er god til at lære fra dig
- Er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk.
Derudover er det en fordel hvis du:
- Har en relevant efteruddannelse, inden for området fx supervisor
- har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- har erfaring med at arbejde med udviklingsprojekter og er god til at tænke nyt.
- er nysgerrig, proaktiv og går positivt ind i opgaveløsning og i en samarbejdssituation.
Vi tilbyder:
Et meningsfuldt arbejde, hvor du kan være med til at styrke sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. I en alsidig funktion med varierende opgaver i et fagligt stærkt team med dygtige kollegaer med stor erfaring fra praksis indenfor vores fagområder i en afdeling, hvor vi er gode til at grine sammen.
Derudover får du:
- Et stærkt fagligt miljø, hvor vi prioriterer sparring og hjælper hinanden til hele tiden at blive bedre
- En leder, der har tillid til din faglighed, stiller realistiske krav og prioriterer din udvikling
- Gode kolleger, der lægger vægt på at have det godt sammen - også når vi har travlt
- En uhøjtidelig omgangsform og indflydelse på egne arbejdsrammer
- Mulighed for at rejse med arbejdet og opleve hele vores land
Om os
Socialstyrelsen er en styrelse under Departementet for Børn og Unge. Socialstyrelsen er delt i følgende 7 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Økonomiafdelingen, Døgn- og Visitationsafdelingen, Afdelingen for Børns Udvikling, Afdeling for Rådgivning til Sagsbehandlere, Borgerrettetafdeling og Sekretariatet.
Stillingen er forankret i Afdeling for Rådgivning til Sagsbehandlere.
Afdelingen for Rådgivning til Sagsbehandlere består udover de 4 faglige teams for Børne- og Ungeområdet, Handicapområdet, Plejefamilieområdet og Familierådslagning består afdelingen af 1 projektleder, en jurist og en afdelingschef. Derudover, hører Pissassarfik under afdelingen.
Tiltrædelsesdato
1. december 2024 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen er den 4.november 2024 kl. 12.00 (grønlandsk tid)
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen.
Der kan forventes stor rejseaktivitet.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Stina Sværd på tlf. +299 34 60 70 eller på e-mail stin@nanoq.gl
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning