Socialfaglig tilsynsførende til Tilsynsenheden

Fakta

Stillingstype: Socialfaglig

Virksomhed: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Ansøgningsfrist: 11. oktober 2024 kl. 12

Kontakt: Johan Lund Olsen tlf. 00299 555485/eller sende mail: jlun@nanoq.gl 

Juridisk eller socialfaglig tilsynsførende til Tilsynsenheden

Tilsynsenheden i Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger en selvstændig og erfaren tilsynsførende med juridisk eller socialfaglig baggrund, til tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter.

Om Tilsynsenheden

Tilsynsenheden er en uvildig afdeling i Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, p.t. bestående af en afdelingschef og 4 tilsynsførende.

Tilsynsenheden fører to former for social tilsyn:

  1. Tilsyn med, at kommunerne overholder reglerne i sociallovgivningen og forvalter i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler (Overordnet tilsyn).
  2. Driftsmæssig, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionsområdet

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet cand.jur. eller uddannet socialrådgiver med relevant efteruddannelse på diplomniveau, cand.soc. el.lign.
  • Har erfaring med lovgivning og andet juridisk arbejde, meget gerne inden for det sociale- og forvaltningsretlige område.
  • Har en del års relevant erfaring med arbejdet inden for det sociale område og optaget af faglighed.
  • Er empatisk og er udviklings- og samarbejdsorienteret.
  • Er god til at kommunikere ligeværdigt og anerkendende, og at du er god til at forklare juridiske og socialfaglige problemstillinger til ikke-jurister, både mundtligt og skriftligt.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner.
  • Kan holde fokus på deadlines uden at kvaliteten sænkes.
  • Har kendskab til grønlandske forhold, det grønlandske sprog og kultur.

Vi kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads, hvor selvstændighed og beslutningskompetence vægtes højt, og hvor du har god mulighed for at påvirke indholdet af din hverdag
  • Betydelig rejseaktivitet i Grønland, hvor du kan være på rejse i mere end 1 uge ad gangen
  • Et ansvarsfuldt, varieret, udfordrende og spændende job, med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver:

  • Tilrettelæggelse og varsling af tilsyn, samt indsamling af data som led i et tilsyn
  • Besøge kommunale forvaltninger og sociale institutioner
  • Udfærdigelse af tilsynsrapporter, herunder lave indstillinger om påbud og andre reaktioner i forbindelse med et tilsyn.
  • Juridisk og socialfaglig rådgivning i forhold til begge former for tilsyn

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Tiltrædelsesdato

1. december 2024 eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger:

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Tilsynschef Johan Lund Olsen tlf. 00299 555485/eller sende mail: jlun@nanoq.gl 

Ansøgningsfrist

11. oktober 2024 kl. 12

Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.

Ansøgningen skal sendes via nedenstående link.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS