Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu søger 3 arkivarer

Fakta

Stillingstype: Arkivar

Virksomhed: Grønlands National Museum / Nunatta Katersugaasivia

Ansøgningsfrist: 15. december 2024

Kontakt: Vivi Noahsen på tlf. 362336 eller via mail: vivi@arkiv.gl

Har du interesse for historiske kilder og vores unikke historie? Måske er du den der kan afsløre en hidtil ukendt side af Grønlands historie, der kan ændre vores forståelse af fortiden - Så er du måske én af de arkivarer vi søger hos NKA.

Som arkivar hos os, får du mulighed for at arbejde med unikke historiske kilder og være med til indsamling, ordning, bevaring og registrering af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder.

Arkivaren vil virke for at opfylde formålsparagraffen i Inatsisartutlov om arkivvæsen gennem følgende arbejdsopgaver:

  • Udvikling og implementering af en strategi for håndtering af arkiver fra offentlige myndigheder og institutioner.
  • Modtage, behandle og organisere indkomne afleveringer fra både offentlige institutioner og private.
  • Udarbejde informations -og vejledningsmateriale.
  • Udføre tilsyn med journaliserings -og arkivpraksis hos offentlige institutioner og myndigheder.
  • Udarbejde bevarings- og kassationsplaner.
  • Vejlede offentlige institutioner og myndigheder, og besvare rutinemæssige forespørgsler om arkivering og arkivforhold.

Arkivarerne vil desuden få tildelt særlige ansvarsområder over arkivets samlinger, med henblik på udvikling af ekspertise inden for deres respektive områder. Som udgangspunkt vil de tre ansvarsområder indgå under disse tematiske fordelinger:

  • Erhverv og Infrastruktur
  • Kultur og Uddannelse
  • Den grønlandske centraladministration og kommunerne

For særområderne kan følgende opgaver også indgå:

  • vejlede forskere og andre, der ønsker at benytte arkivets samlinger indenfor
  • arkivarens særområde.
  • formidling af samlinger og forskning, herunder også i større formidlingsprojekter i samarbejde med NKAs øvrige arkivarer og inspektører.
  • bistå med servicering af henvendelser vedr. arkivets afdeling; Bygnings- og anlægsarkivets samlinger, ekspedering af rekvirerede opgaver – som består af fremstilling af digitale kopier af div. tekniske tegninger og rapporter fra forskellige kundetyper som fx tekniske forvaltninger, ingeniør- og entreprenørfirmaer samt privatpersoner, samt løbende digitalisering af samlingerne.

Vi søger dig, der:

  • Har en indgående viden om grønlandske samfundsforhold, Grønlands historie og kultur.
  • Har en relevant uddannelse inden for humanistiske eller samfundsvidenskabelige.
  • Uddannelser på mindst BA-niveau, andet lignende kan komme i betragtning
  • Er grønlandsksproget og kan formulere dansk og engelsk på skrift og tale.
  • Er fortrolig med offentlig forvaltning samt samfundsforhold, herunder i særlig grad offentlig forvaltning.

Desuden ser vi gerne, at ansøgeren:

  • Har erfaring med myndighedsvendt arbejde samt sagsbehandling.
  • Har erfaring med journalisering og arkivering.
  • Har kendskab til arkivloven og arbejdet med arkivlovens bestemmelser samt andre relevante lovgivninger såsom offentlighedsloven, persondataloven mv.
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde med andre.
  • Har interesse i dokumentations- og arkivarbejde, herunder informationssøgning.
  • Er indstillet på at udføre fysisk arbejde.
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation.
  • En lille, men spændende arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med gode betingelser for indflydelse på egne og fælles
  • arbejdsgange.
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til arkivleder Vivi Noahsen på tlf. 362336 eller via mail: vivi@arkiv.gl

Om Nunatta Allagaateqarfia

Nunatta Allagaateqarfia udgør i dag en samlet institution ved Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA).
Nunatta Allagaateqarfia har 2 afdelinger med ansatte placeret i hhv. universitets- og forskerparken Ilimmarfik, hvor hovedkontoret ligger. Samt Bygnings -og Anlægsarkivet beliggende på en separat adresse på Paassaasivik 10.

Der arbejder til dagligt 6-7 ansatte samlet i arkivets afdelinger. Derudover er der 1-2 studentermedhjælpere.

Nunatta Allagaateqarfia udgør Grønlands eneste og samlede arkivvæsen.

Øvrige oplysninger om NKA kan findes på hjemmesiden: www.nka.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS