FAKTA
Stillingstype: Meeqqat Toqqissillutik Ornittagaat i Sisimiut (MTO) søger en leder
Virksomhed: Meeqqat Toqqissillutik Ornittagaat
Ansøgningsfrist: 18. maj
Kontakt: Laura Thatt på +45 4223 9340 eller Signe Schwencke +299 520137
Vil
du stå i spidsen for udviklingen af et samlingssted og aktivitetshus, for børn
og unge i Sisimiut.
MTO’en
er et samlingssted og aktivitetshus, der er under opbygning. MTO’en udvikles og drives mellem
samarbejdspartnerne boligadministrationsselskabet INI, Qeqqata Kommunia og den
danske uddelende forening Østifterne. Ideen om værestedet kommer fra Sisimiuts
Børnedemokrater, der ønskede et sted, hvor byens børn og unge kan være i
tryghed.
Det
er er sted, med et solidt børnesyn og værdigrundlag, et sted hvor vi vægter
børnene og de unges stemme. Husets grundværdier er indflydelse, medbestemmelse,
fællesskab og demokrati. Alle aktiviteter i huset, springer ud af børnenes og
de unges ønsker. Børnene og de unge er involveret i alle beslutninger omkring
huset.
Vi
søger en leder, der med engagement, passion, nysgerrighed, åbenhed, interesse
og respekt vil lede arbejdet for personalet i MTO’en.
Vi
søger en leder, som brænder for arbejdet med børn og unge og som ser muligheder
for børn og unges læring, trivsel og udvikling.
Som
leder skal du være robust og initiativrig, kunne se muligheder for at skabe
aktiviteter i samarbejde med børnene, de unge og personalet i huset.
Børnene
og de unge ønsker et sted, der oser af hjemlighed og tryghed. Hvor de nære
relationer betyder noget og hvor aftensmåltidet er et samlingspunkt.
På
sigt skal huset tilbyde overnatninger for børn og unge, der oplever uro i
hjemmet.
Vi
lægger vægt på engagement, stabilitet og kontinuitet.
Du
udlever vores værdier og børnesyn: Vi mener at børn og unge skal mødes som
ligeværdige medspillere med vægt på at styrke deres evne til at mestre livet og
de udfordringer, de møder.
Vi
lægger vægt på, at du har ønsket og viljen til arbejdet med børn og unge, som
er i udsatte positioner.
Du
skal kunne skabe et miljø omkring børnene, hvor de oplever psykisk tryghed. Det
er derfor vigtigt at lederen kender og har erfaring med den grønlandske
børnekultur.
Det
er essentielt, at du har grønlandsk som modersmål og at du der ud over kan begå
dig professionelt på dansk eller engelsk.
Vi
tilbyder
At
lede et hus under opbygning, med fokus på værdier, menneskesyn og et
fællesskab, hvor vi arbejder sammen med børn og unge.
En
masse børn og unge, som glæder sig til at byde dig velkommen og lære dig at
kende.
Et
godt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.
Et
fællesskab, hvor vi brænder for at skabe værdi for børnene og de unge.
Ansættelsesvilkår:
Du kan glæde dig til at
arbejde i et tillidsbaseret miljø, hvor hjertet driver værket. Det er afgørende
at du trives i en travl hverdag, og kan være fleksibel og fremmødestærk på
samme tid.
Arbejdsstedet er boligadministrationen
INI’s centralt beliggende hovedkontor i Sisimiut, Grønland og MTO’ens
lokaler.
Stillingen refererer
administrativt til den administrerende direktør i INI og med faglig ledelse af
projektchefen i Østifterne.
Stillingen er en lederstilling
på fuld tid, og arbejdstiden dækker dag, aften og nattevagter.
Løn og ansættelse tager
udgangspunkt i dine kvalifikationer og du ansættes på
individuel kontrakt.
Du har ret til fri tiltrædelsesrejse
samt bohaveflytning.
Der kan anvises bolig i Sisimiut efter
normale gældende regler.
Tiltrædelse:
Pr. den 1. juni
2025 eller i henhold til nærmere aftale.
Interesseret i
jobbet?
Hvis du vil høre mere om
jobbet er du velkommen til at tage kontakt til Projektchef i Østifterne Laura
Thatt på +45 4223 9340 eller projektkoordinator Signe Schwencke +299 520137
Vi glæder os til at høre
fra dig!
Vi ser frem til
at modtage din ansøgning vedlagt et CV og andre relevante papirer inkl.
straffeattest pr. mail eller post senest den 18. maj 2025. Ved ansættelse vil
der, desuden indhentes børneattest.
INI
HR-afdelingen
Postboks 1020
3911 Sisimiut
E-mail: job@ini.gl