Kommunikationsmedarbejder med fokus på sociale medier

FAKTA

Stillingstype: Kommunikationsmedarbejder med fokus på sociale medier

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 9. maj

Kontakt: Rasmus Christiansen, tlf. +299 367510 eller e-mail: rach@sermersooq.gl

Kommunikationsmedarbejder med fokus på sociale medier

Er du klar til at tage fat på nye og spændende udfordringer og være en del af Kommuneqarfik Sermersooq ´s kommunikationsafdeling? Vi søger en kreativ og dygtig kommunikationsmedarbejder med tiltrædelse den 1. juni.

Kommunikationsafdelingen arbejder med en bred vifte af kommunikationsopgaver, der både er borgerrettede på tværs af den største kommune i verden, men også på politisk og organisatorisk niveau.

Om stillingen

Som kommunikationsmedarbejder vil dine opgaver spænde bredt. Selv om du primært vil arbejde med kommunens sociale medier, kan du på én dag gå fra at lave servicemeddelelser om vejarbejde, opdatere kommunens sociale medieplatforme med aktuelle nyheder, udarbejde informationsmateriale til skoler eller påbegynde arbejdet på en strategi, der har indflydelse på alle kommunens borgere.

Dine primære opgaver kan opsummeres som:

·Produktion af content til kommunens sociale medier

·Udarbejdelse af pressemeddelelser og lignende til både interne og eksterne medier

·Sikring af en ensartet og tydelig kommunikationsprofil på tværs af alle platforme

·Spændende projekter du selv sætter i gang

Andre opgaver inkluderer:

·Opdatering og vedligeholdelse af indhold på kommunens hjemmeside

·Produktion af video og billeder til diverse medier

·Planlægning og gennemførelse af kampagner og events, der skaber engagement og opmærksomhed

·Rådgivning af kolleger og ledelse om, hvordan budskaber bedst kan formidles via sociale medier

Vi forestiller os, at du:

·Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende

·Behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale er en fordel, eller er villig til at lære det

·Har erfaring med digital kommunikation og er fortrolig med sociale medier

·Besidder stærke formidlings- og skrivekompetencer

·Er kreativ, initiativrig og kan arbejde selvstændigt såvel som i et team

·Er indforstået med at arbejde i en politisk styret organisation

·Har kendskab til offentlig administration

Vi tilbyder

·Et spændende og udfordrende job i en dynamisk organisation

·Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

·Et engageret og professionelt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger

·Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Afdelingsleder Rasmus Christiansen, tlf. +299 367510 eller e-mail: rach@sermersooq.gl

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 404-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 9. maj 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS