Fakta
Stillingstype: IT-Konsulent
Virksomhed: Digitaliseringsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 10. november
Kontakt: Aputsiaq Gudbrand Petersen på mail apu@nanoq.gl eller tlf. +299 345887
Står du for processer og kvalitet
Ser du løsninger i udfordringer? Kan du se enkelte dele ind i en helhed? I stand til at holde mange bolde i luften samtidigt?
Kan du planlægge, koordinere og arbejde på tværs af forskellige organisationer og fagområder?
Så kan det være dig, vi leder efter til vores IT-afdeling, som betjener IT-projekter i Grønlands Selvstyrets Central Administration.
Digitaliseringsstyrelsens IT-afdeling består af to applikationssupportere, som primært supporterer og vejleder på vores ESDH-system for Central Administrationen, en IT-support teamleder, fem IT-supportere, som supporterer alt front end, en IT-konsulent og en afdelingsleder. Som IT-konsulent kommer du til at have en tæt sparring og samarbejde med diverse projekter og opgaver med afdelingsleder.
Digitalisering er forandring, og derfor er det vigtigt, at du kan forandringslede og samarbejde med de mange forskellige interessenter, der er en del af dine projekter. Forandrings- og projektledelsen stiller store krav til dine kommunikationsevner, derfor er det vigtigt, at kommunikation falder dig naturligt.
Et kendskab til eller interesse for det digitale område er naturligvis en fordel.
Kompetencer som analytisk, kommunikerende og koordinerende - de klassiske grundkompetencer du har som akademiker kommer i spil i denne stilling.
Vi tilbyder
En spændende stilling med gode muligheder for indflydelse og for at sætte dit præg på indhold og løsningsdesign
Vi lægger vægt på, at Digitaliseringsstyrelsens ansatte kan supplere hinanden i forhold til faglighed og erfaringer, men særlig vigtigt er det, at du er rollemodel i arbejdet med styrelsens mål og retning og i at efterleve Digitaliseringsstyrelsens værdier: Effektivitet, Samarbejde, Ansvarlighed og Videndeling.
Du bliver ansat i Digitaliseringsstyrelsen, vil referere direkte til IT-chefen og være en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer. Dine nærmeste kollegaer vil være supportmedarbejdere, projektledere og lokale ansvarlige i hver enhed, samt IT-chefen og leverandører. Vi sørger for et introduktionsprogram til dig, indholdet af dette vil afhænge af dine kompetencer ved ansættelse.
Vi kan tilbyde dig en udfordrende og spændende stilling med mulighed for at lære meget i en dynamisk og ung organisation, hvor tingene går stærkt, og hvor der er kort fra beslutning til eksekvering.
Om os
Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for sikre, standardiserede, digitale løsninger for det grønlandske samfund. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave, vi går til med stor ydmyghed. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af centraladministrationen. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer, hvilket giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner, respekt for forskellighed både fagligt og personligt og fokus på højt niveau af integritet i opgaveløsningen.
Digitaliseringsstyrelsen er organiseret under Formandens Departement og er normeret til 35 ansatte. Læs mere om os på Digitalimik.gl.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Projektledelse i IT-projekter og IT-udviklingstiltag
Bidrage med IT udbuds arbejde
Sikring af sammenhæng mellem andre relevante enheder på tværs af centraladministrationen og kommunerne for at optimere fællesoffentlige samarbejde
Gennemførsel af analyser og behovsafdækning
Udvikling og afvikling af interne IT-processer og systemer
Leverandør kontakt med lokale og internationale leverandører
Indgå i kryptoforvaltningen
Krav:
Relevant IT uddannelse, gerne en bachelor eller kandidat i datalogi, software, IT eller lign.
Erfaring med projekt- og procesledelse
Ren straffeattest
IT-konsulent til vores team er:
Glad og udadvendt med gode samarbejdsevner
Dynamisk og kreativ
Kan lide en travl hverdag
Arbejder selvstændigt, såvel som i teamwork
Har gode samarbejdsevner på tværs af faggrænser og interesser
Er struktureret og har systematisk tilgang til problemstillinger
Tager ansvar for at følge opgaverne til dørs
Har mod på at indgå i dialog på flere niveauer i organisationen og skaber relationer på tværs af fagområder
Kender til vores samfund og kultur
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT-chef,
Aputsiaq Gudbrand Petersen på:
Mail: apu@nanoq.gl
Telefon +299 345887
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, men skal være os i hænde før deadline.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning