HR-Konsulent

FAKTA

Stillingstype: HR-konsulent

Arbejdsgiver: Air Greenland

Ansøgningsfrist: Løbende

Kontakt: Kathrine Bødker telefon +299 483417/ 343210

HR-konsulent til Air GreenlandKunne du tænke dig at arbejde i et kontor hvor god service, omhyggelighed og godt samarbejde vægtes højt i arbejdet? Så er du måske vores næste HR-konsulent i Air Greenland.

Vores vision i Air Greenlands HR- afdeling er at løfte Grønland ved at tiltrække og udvikle de bedste medarbejdere, hvor vi prioriterer lokal forankring og diversitet.

Afdelingen:

HR afdelingen består af 3 konsulenter og 1 afdelingsleder, samt 3 elever der skiftevis er i afdelingen.

Du vil som HR-konsulent komme til at bistå selskabets ledere med at finde de helt rigtige ansættelsesforhold for medarbejderne. Du bliver også ansvarlig for at vejlede i de forskellige personalemæssige problemstillinger, der kan opstå i løbet af en spændende hverdag, derude hvor tingene sker, samtidig med, at du bliver vores nye systemansvarlige samt for overholdelse af GDPR i Air Greenland.

Jobbet:

Dit arbejdsområde vil blandt andet være:

  • Personalejura, herunder rådgivning, administration af overenskomstområder og sanktionering af medarbejdere sammen med ledere
  • Medansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af personaleadministrative processer og procedurer i vores tidssvarende systemer
  • Ansvarlig for vores systemer i HR og overholdelse af GDPR i Air Greenland

Din profil:

Din grundige personlighed og din evne til at levere høj kvalitet, vægter vi højt i din stilling.

Vi forventer derfor, at:

  • Du er løsningsorienteret, kan udarbejde gennemtjekkede og detaljeorienterede dokumenter til ledere samt medarbejdere
  • Du er god til at sætte dig ind i til tider komplekse problemstillinger og i det forbindelse er god til at anvende undersøgt faktuel information i løsning af disse og derfor er god til at samle alle løse ender og bringe en sag til afslutning
  • Du har en relevant baggrund indenfor organisation, personalejura, administration eller tilsvarende og har suppleret det med relevant praktisk erfaring
  • Du er systematisk, struktureret og præcis i din tilgang til alle opgaver – store som små
  • Du taler og skriver dansk og gerne grønlandsk og engelsk

Vi tilbyder:

Et godt job med gode kollegaer, et selvstændigt ansvar og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Aflønning i overensstemmelse med ansøgerens kompetencer og stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter tab af erhvervsevne, heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

Ansættelsesdato efter aftale. Samtaler afholdes efterhånden som ansøgningerne kommer ind. Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte HR Manager Kathrine Bødker på telefon +299 483417/ 343210

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS