Fakta
Stillingstype: Underviser
Virksomhed: GUX Nuuk
Ansøgningsfrist: 26. november
Kontakt: Maureen Hendrikx på telefon: +299 256102 eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396
På GUX Nuuk er der et barselsvikariat som gymnasielærer i faget biologi (og science) ledigt til tiltrædelse den 6. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er fuldtid og tidsbegrænset til den 15. februar 2026.
GUX Nuuk er Grønlands største gymnasium og har til det nye skoleår ca. 500 elever i 7 spor på de tre årgange, som undervises af ca. 55 lærere. På skolen er endvidere ansat ca. 15 PAM´ere. Vores elever har vidt forskellige faglige og sociale vilkår, men deler en fælles drøm at blive studenter.
Til skolen er tilknyttet to kollegier, og rekrutteringsområdet strækker sig fra Tasiilaq i øst til Paamiut i sydvest, hvor langt de fleste elever dog kommer fra Nuuk. Vi arbejder på skolen med andetsprogspædagogik, kulturbaseret undervisning, omlagt skriftlighed og uddannelsestid, og sætter eleverne i centrum for skolens virke.
Vi søger lærere, hvor engagementet er drivkraften, og overblikket en nødvendighed, og hvor humoren og en innovativ tilgang i dagligdagen også er gode kort at have på hånden.
Vi forventer:
• At du er kandidat eller har uddannelse på tilsvarende niveau
• At du er indstillet på at deltage aktivt i pædagogisk og skolerelateret udviklingsarbejde
• At du er indstillet på tæt samarbejde og åben dialog med kolleger og ledelse, hvor vi fokuserer på at handle konkret på de daglige udfordringer
• At du har en anerkendende tilgang til dine medmennesker, hvad enten der er tale om elever eller kolleger
• At du er indstillet på at din undervisning skal være elevaktiverende, varieret og medinddragende
• Det vil være en fordel at have pædagogikum og undervisningserfaring, men det er ingen betingelse.
Vi tilbyder:
• Et skolemiljø, hvor dagligdagen med eleverne er præget af relationsdannelse, rummelighed og forpligtelse
• Et fagligt miljø, hvor der er rum til eksperimenter og innovation
• Mulighed for at tage pædagogikum med vejledning fra erfarne kursusledere og vejledere
• En skole i fortsat faglig udvikling og med et stærkt kollegialt fællesskab
• Et fagligt miljø med arbejdspladser til alle, hvor der er ikke er langt til rådgivning, sparring og vejledning hos kolleger og ledelse
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Klik for at se nærmere på GUX Nuuk, og de muligheder gymnasiet, byen og de nære omgivelser kan tilbyde. Kig også på følgende link: Iserasuaat for oplysninger om studieretninger, fag, undervisning, læreplaner og meget mere.
Procedure
Yderligere oplysninger kan indhentes hos uddannelsesleder Maureen Hendrikx på telefon: +299 256102 eller rektor Hanne Larsen på telefon: +299 363396.
Ansøgningerne behandles løbende, ligesom samtaler med udvalgte ansøgere afholdes løbende og senest i uge 48.
Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer igennem portalen senest tirsdag den 26. november kl. 12.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning