Grønlands Politi søger en tolk til Den lokal anklagemyndighed

Fakta

Stillingstype: Tolk

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 1. december

Kontakt: Mariam Khalil på telefon +299 567106 eller MKH010@politi.dk

I den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi søger vi en tolk, der kan assistere os med en bred vifte af skriftlige oversættelser, og som har mod på at blive en del af en spændende og udfordrende hverdag.

Vores formål er at skabe tryghed for borgerne i Grønland, og som tolk vil du have en vigtig opgave i at understøtte dette arbejde.

Om jobbet

Den lokale anklagemyndighed beskæftiger sig primært med kriminalsager, og vi har hele Grønland som vores ansvarsområde. Opgaverne er mangeartede og kan variere, og du skal være indstillet på at skulle oversætte for hele Grønlands Politi. Det betyder, at det både kan være oversættelser i forbindelse med kriminalsager og i forbindelse med mere generelle sager, f.eks. Facebookopslag.

Du vil indgå i et fællesskab med vores nuværende tolk og der vil derfor være mulighed for faglig sparring i hverdagen.

Som medarbejder i Grønlands Politi og i kraft af din funktion som tolk, skal du være forberedt på, at du vil få kendskab til en række følsomme og alvorlige sagsområder. Derfor tilbyder vi også regelmæssig psykologisk supervision. 

Der vil være tale om oversættelser til/fra grønlandsk og dansk.

Om dig 

Vi søger en kollega, der er engageret og serviceminded, og derudover forestiller vi os, at du:

· har en uddannelse som tolk eller anden relevant uddannelse

· har erfaring med at arbejde professionelt som tolk/oversætter

· er flydende på dansk og grønlandsk – både mundtligt og skriftligt

· kan oversætte konkret, men også nuancere sproget svarende til det, der berettes

· har interesse for at tilegne dig forståelse for den terminologi, der anvendes i politiet

· har en professionel tilgang til din rolle som tolk og forståelse for tolkeetik

· har solide samarbejdsevner

· er fleksibel og positiv i din tilgang til opgaverne

VILKÅR

Aflønning vil enten ske efter uddannelsesniveau og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation eller efter konkret vurdering af erfaring og kvalifikationer.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt og ligger fortrinsvist mellem kl. 08.00 og 16.00.

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

Dit arbejdssted er Grønlands Politis Hovedstation, som er beliggende centralt i Nuuk.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

SØGER DU?

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 1. december 2024.

Ansøgning, CV og eventuelle udtalelser skal uploades via politiets rekrutteringssystem. Du kan oprette en profil og søge jobbet på job.politi.dk.

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Samtalerne vil enten ske ved personligt fremmøde i Nuuk, alternativt via Microsoft Teams eller over Facetime, hvis du er bosiddende uden for Nuuk.

Du er velkommen til at kontakte chefanklager Mariam Khalil på telefon +299 567106 eller MKH010@politi.dk for at høre mere om stillingen.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdstiden i Grønlands Politi er røg- og nikotinfri 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT

Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI

Sammen skaber vi tryghed

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS