Grønlands Politi søger en fartøjsfører til vores politifartøj NAKUAQ i Nuuk, der samtidig kan agere som driftsmedarbejder på politistationen Nuuk.

Fakta

Stillingstype: Fartøjsfører til politifartøj NAKUNAQ

Virksomhed: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 31. januar 2025

Kontakt: Politikommissær, Johan Knudsen Westen på telefon 567204

Grønlands Politi søger en motiveret og dygtig fartøjsfører til vores politifartøj NAKUAQ, som er fysisk beliggende i Nuuk.

Det estimeres, at ca. 2/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på fartøjet, mens ca. 1/3 af arbejdstiden vil skulle bruges på opgaver på politistationen.

Vi er en spændende arbejdsplads, hvor vi konstant møder nye udfordringer, og vi sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø, professionalisme, loyalitet og punktlighed. Vi tilbyder endvidere et godt sammenhold med gode muligheder for personlige udvikling.

Om jobbet:

Vores nye medarbejder skal udover at sejle fartøjet, i forbindelse med politiopgaver, men skal derudover varetage en række andre opgaver for Politiet i Nuuk.

Opgaver hvortil politifartøjerne skal bruges er:

- Transport af egne styrker i forbindelse med tjenesteskydninger, assistancetjenester, besøgsrejer, flytning af materiel, øvelsesvirksomhed, sprede budskab om søsikkerhed og politioperative indsatser.

- Politifartøjerne skal sejle i forbindelse med bygdebesøg som led i sagsbehandlingen af administrative og politimæssige sager

- Endvidere skal politifartøjerne anvendes til SAR-operationer (search and rescue) og i forbindelse med udrykning til hændelser, hvor politioperative indsatser er påkrævet.

- Derudover er der administrative opgaver i form af forkyndelser, tolkning kopiering, postkørsel, herunder kuvertering og frankering eller praktiske opgaver i form af kørsel med tilbageholdte, bevogtning ved retsmøder, deltagelse i materieloptælling og registrering, pedelarbejde (skiftning af pærer, opfyldning af kontorartikler mm.) samt oprydning.

 Under henvisning til ovennævnte vil der ofte forekomme dage, hvor personalet til de nye politifartøjer ikke vil skulle sejle eller vedligeholde fartøjerne, men i stedet blandt andet varetage de anførte opgaver på landjorden.

Om dig:

Vi søger en kollega, der er engageret og som trives med en arbejdsdag, som aldrig er ens.

Vi forventer at du har erhvervserfaring, således at du kan imødekomme vores forventninger om at løfte de opgaver, som beskrevet nedenfor.

Vi har en forventning om, at du sætter pris på de samme værdier som os, og at vi sammen skal skabe et trygt samfund.

Fartøjet er normeret til 2 besætningsmedlemmer. Begge kan agere fartøjsfører, og skal som minimum opfylde følgende krav:

- Sønæringsbeviset duelighedsbevis i sejlads, gældende for handelsskibe

- Certifikat som radiooperatør i GMDSS, minimum LRC (Long Range Certificate)

- Bevis som sygdomsbehandler til den ombordværende medicinkiste B

- Sundhedsbevis for søfarende og fiskere

- Lægeundersøgelse og lægeattest jf. Søfartsstyrelsen på www.dma.dk

- Duelighedsbevis i motorpasning

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Aflønning vil ske efter uddannelsesniveau, kvalifikationer og i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Eventuelt kan du ansættes på en individuel kontrakt.

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Der ydes bohaveflytning og tiltrædelsesrejse i henhold til de enhver tid gældende regler herom. Såfremt du er bosat i Nuuk, stilles der ikke vakantbolig til rådighed.

 Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsesforholdet.

 Grønlands Politi har indført røg og nikotinfri arbejdsplads pr. 1. januar 2024.

Kontakt og ansøgning:

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at ringe til fg. Politikommissær, Johan Knudsen Westen på telefon 567204.

 Ønsker du at vide mere om politiet generelt, besøg vores hjemmeside www.politi.dk, hvor du også skal uploade din ansøgning.

 Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist:

Frist for indsendelse af ansøgning er den 31. januar 2025.

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT - Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI - Sammen skaber vi trygheden

Søg stillingen

Powered by Labrador CMS