Fakta
Stillingstype: Chefkonsulent
Virksomhed: Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Ansøgningsfrist: 17. november
Kontakt: Pierre Vassard, på (+299) 554343 / piva@peqqik.gl eller Thomas Vindberg på (+299) 344502 / thvi@peqqik.gl
Ønsker du at tage del i udviklingen, understøttelsen og kvalitetssikringen af økonomistyringen i et Sundhedsvæsen, som har en økonomi med en årlig ramme på ca. 1,7 mia. kr. – Så du et godt bud på vores nye kollega.
Du vil blive en del af staben for Økonomi, som består af Økonomiafdelingen og Indkøbsafdelingen og i alt 20 engagerede medarbejdere. I økonomiafdelingen er stillingen placeret i Regnskabsteamet der for øjeblikket består af 6 medarbejdere, som løser er række kerne- og udviklingsopgaver på regnskabsområdet og servicerer hele Sundhedsvæsenet. Udover Regnskabsteamet består økonomiafdelingen også af et Budgetteam som der er meget tæt dialog med.
Regnskabsteamet arbejder med regnskabsopgaver iht. Løn, rejseafregninger, refusion af udlæg, forsikringssager ifm. turister, evakuering-, rejse- og vikaropgørelser. Vi lover dig, at arbejdet i regnskab ikke bliver kedeligt.
Om opgaverne
Vi mangler lige nu en erfaren person inden for regnskab, hvor du vil få den faglig ledelse af området. Du vil indgå i teamet med ansvar for flere forskellige større og mindre opgaver. En del af dine opgaver løses selvstændigt, mens andre er sammen med kollegaer.
Hovedopgaverne vil bl.a. være:
- Regnskabsopgaver som afstemning, finansiel regnskabscontrolling, registrering og rettelser via ERP-systemet samt løbende opfølgning og vejledning i Sundhedsvæsenets regnskabsregler og konteringer
- Kontrolansvarlig og revisions opgaver
- Ansvarlig for koordinering og håndtering af Revisionsudvalgets og DcRs interne revisions undersøgelser, herunder klargøring af materiale, mødeafholdelse og besvarelse af spørgsmål
- Tæt dialog og vejledning med Sundhedsvæsenets decentrale økonomifunktioner
- Årlig opdatering og samling af Sundhedsvæsenets regnskabsinstruks
- Årsafslutning og årsrapport
- Projektkontering og afstemning
- Projektledelse og deltagelse i projekter, som f.eks. compliance, årsrapport og kontraktstyring.
Om dig
Vi forventer, at du har relevant regnskabsmæssig uddannelse f.eks. cand.merc., HD i regnskab eller lignende samt minimum 6 års erhvervserfaring med regnskab som fagområde. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med offentligt regnskabsvæsen og kan se dig selv i følgende:
- Du trives i travlt miljø med mange opgaver, spørgsmål og sparring med kollegaer
- Du har god regel- og systemforståelse og flair for økonomisystemer
- Du er struktureret, omhyggelig, vedholdende og fleksibel
- Du besidder gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt og har et servicegen
- Du har en høj faglighed og er ikke bange for at gå forrest og tage ordet
- Du er klar til at tage ansvar for teamets faglige udvikling og arbejdsopgaver.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1. december 2024 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 17. november 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Økonomidirektør, Pierre Vassard, på (+299) 554343 / piva@peqqik.gl eller Chefkonsulent, Thomas Vindberg på (+299) 344502 / thvi@peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Søg denne stilling