Fakta
Stillingstype: Afdelingschef
Virksomhed: Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 10. marts
Kontakt: Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.
Ønsker du et job, der forener ledelse, høj faglighed og betjening af det politiske niveau? Og et job der kræver dyb indsigt i myndigheds- og udviklingsopgaver inden for miljø og beredskab, og hvor dine evner til at opbygge relationer, samarbejde og inddrage interessenter vil bringes i spil på en meningsfuld måde? Så er du måske vores nye afdelingschef!
I Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø står bæredygtighed højt på den politiske agenda, og vi har store ambitioner for hele den grønne omstilling og med ambitiøse indsatsplaner- og strategier på området.
Om stillingen
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø søger en afdelingschef til Miljø- og Beredskabsafdelingen, som har ansvar for at sikre bæredygtig udvikling og samfundssikkerhed i Grønland. Du vil referere direkte til departementschefen og lede et team af 15 engagerede og dygtige medarbejdere (11 miljø, 4 beredskab), der arbejder med centrale opgaver som affaldshåndtering, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM, emballage og beredskab.
Som afdelingschef vil du spille en central rolle i udviklingen af både miljø- og beredskabsområdet. Herunder skal du sikre, at Grønlands miljøbeskyttelse og beredskab tilpasses den grønne omstilling og internationale aftaler. Du vil få et tæt samarbejde med både politiske aktører, kommuner og borgerne. Du vil i din hverdag bruge mest tid på miljørelaterede opgaver.
Dine ansvarsområder
• Lede og udvikle Miljø- og Beredskabsafdelingen, som består af 15 medarbejdere.
• Sikre kvalitet og effekt i afdelingens myndigheds- og udviklingsopgaver, herunder områder som affald, spildevand, beredskab og miljøbeskyttelse.
• Arbejde strategisk med den grønne omstilling og sikre, at Grønland følger internationale aftaler om miljøbeskyttelse.
• Have ansvar for koordinering og eksekvering af beredskabsplaner for borgernes sikkerhed og samfundets håndtering af ulykker og katastrofer.
• Varetage sekretariatsfunktionen for Beredskabskommissionen.
• Sikre effektiv kommunikation, samarbejde og interessentinddragelse på tværs af organisationen og med eksterne aktører.
Din profil
• Uddannelse: Du har en relevant videregående uddannelse og flere års administrativ erfaring fra offentlig eller privat sektor.
• Erfaring med ledelse: Du har solid ledelseserfaring og evnen til at skabe et positivt og produktivt arbejdsmiljø, samtidig med at du opretholder overblikket i en travl og dynamisk hverdag.
• Faglig indsigt: Du har god forståelse for miljø- og beredskabsområdet i Grønland og har erfaring med at arbejde med komplekse, tværgående opgaver.
• Kommunikation: Du har stærke skriftlige og mundtlige kommunikative evner og kan formulere komplekse emner klart og præcist til både politiske beslutningstagere og faglige samarbejdspartnere.
• Samarbejde: Du er udadvendt, samarbejdsorienteret og kan skabe relationer på tværs af organisationer og niveauer.
• Gennemslagskraft: Du formår at påvirke andre på en effektiv måde og skaber derved resultater, forandringer og engagement gennem din kommunikation og handlinger.
• Kulturforståelse: Kendskab til grønlandske forhold og sprogfærdigheder i både grønlandsk, dansk og engelsk vil være en fordel.
Vi tilbyder
• Et spændende og udfordrende job med stor indflydelse på både den grønne omstilling og beredskab i Grønland.
• Et dynamisk og ambitiøst arbejdsmiljø med plads til at sætte dit personlige præg.
• Et tæt samarbejde med et erfarent og velfungerende ledelsesteam og et kollegialt fællesskab.
• Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
• En arbejdsplads præget af tillid, respekt og høj trivsel.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.
Lønnen med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2022 månedligt 56.911 kr. og årligt 682.930 kr. En ny chefaftale er under forhandling og forventes snart at falde på plads.
Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, men hvor en ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige
Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.
Arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.
For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, ydes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes til ‘Hemmeligt’, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes i hele ansættelsesperioden.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Om Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
I departementet er vi ca. 47 medarbejdere. Miljø- og Beredskabsafdelingen består af 16 medarbejdere inklusive afdelingschefen, hvor af de fleste er beskæftiget inden for miljøområdet. Derudover er den offentlige forsyningsvirksomhed Nukissiorfiit, Elmyndigheden, Pinngortitaleriffik og Asiaq underliggende enheder til departementet. I departementet løfter vi vigtige opgaver for samfundet til gavn for Grønland. Vi prioriterer en god omgangstone og plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne. Vi har spændende udviklingsopgaver, og det er vigtigt for os, at du føler, at du kan udvikle dig i jobbet. Ledelsen i departementet går op i at styrke og fastholde høj trivsel. Vores kendetegn for departementet er, at vi er i bevægelse, og vi er ambitiøse og tager ansvar. Vi står sammen som ét departement, hvor forskellighed er vores styrke. Du skal derfor kunne se dig selv trives i det miljø og bidrage til at understøtte dette.
Ansøgningsfrist
Såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte departementschef Natuk Lund Meire, tlf. +299 34 64 76, e-mail: natl@nanoq.gl.
Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 10.03.2025
Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning