Fakta
Stillingstype: Generalist til Unicef i Grønland
Virksomhed: Unicef i Grønland
Ansøgningsfrist: 22. januar
Kontakt: Tina Dam via mail tdam@unicef.dk eller på tlf.: +299 273552
Baggrund
Kan du selvstændigt og sikkert styre et projekt i mål? Kan du skabe gode og
konstruktive relationer til dine samarbejdspartnere? Og brænder du for at
arbejde for børn og unges rettigheder, trivsel og fremtid?
Har du lyst til både at tappe ind i eksisterende projekter
og være med til at udvikle nye initiativer?
Så er det måske dig, som skal være vores nye kollega
på UNICEF´s kontor i Grønland.
Unicef i Grønland har et spændende projekt kaldet
Ataatsimoorluta Aalasa, i tæt samarbejde med GIF, PAARISA, Center for
Folkesundhed og KNI. Projektets primære formål er at styrke og skabe sunde og
inkluderende idrætsfællesskaber for børn og unge i hele Grønland.
Projektet er godt i gang, så der er allerede definerede
opgaver, der skal implementeres og der venter nye spændende udviklingsopgaver i
projektet og ved Unicef i Grønland.
Da vi er et lille kontor, har vi en flad struktur og hjælper hinanden i
opgaveløsningen. I denne stilling vil der således også indgå administrative,
praktiske opgaver. Kommunikative opgaver eksempelvis i form af SoMe opslag, og
udviklingsmæssige opgaver.
Om dig
Vi leder først og fremmest efter en motiveret og
energisk person, der har lyst til at tage fat. Arbejdsopgaverne er alsidige og
kræver, at du både har det store overblik og blik for detaljen. Du er
selvstændig og tager gerne selv initiativ. Du kommunikerer lige godt med bestyrelsesforpersonen,
træneren og de unge. Det er en klar fordel, at du kan skrive og tale på både
grønlandsk, dansk og gerne engelsk. Den ideelle kandidat har en relevant uddannelse, og har derudover:
- Veldokumenteret og solid erfaring fra tidligere arbejde som fx projektkoordinator eller akademisk medarbejder.
- Stærke formidlingsevner og er tryg ved at afholde workshops og oplæg
- Erfaring med tværgående samarbejde
- Gerne viden indenfor børnerettighedsområdet
- Forståelse for samfundsmæssige sammenhænge og foreningslivet i Grønland
- Er en holdspiller, der bidrager med fleksibilitet i opgaveløsningen.
Vi tilbyder:
· Et
meningsfuldt arbejde
· Gode
kolleger og et positivt arbejdsmiljø
· Fleksible arbejdsforhold
- Du bliver en del af en
international organisation
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen, og
der vil være en del rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.
For yderligere information:
Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte programchef
hos UNICEF, Tina Dam via mail tdam@unicef.dk eller på tlf.:
+299 273552
Tiltrædelse: 1. marts 2025 eller efter aftale.
Ansøgning
ansøgningsfrist 22. januar 2025
Ansøgning, cv, eksamensbeviser og relevante dokumenter
uploades senest d. 22. januar 2025.
Der er ikke bolig til stillingen. Løn tager
udgangspunkt i gældende overenskomst. Unicef tilbyder sundhedsforsikring til
sine ansatte. En ren børneattest er en forudsætning for ansættelse ved Unicef.
Om UNICEF
Alle verdens lande har sat UNICEF i spidsen til at
arbejde for, at børn overlever og klarer sig i livet. UNICEF arbejder for alle
verdens børn, dog med et særligt fokus på verdens mest udsatte børn. Rammen er
FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag.
UNICEF er børnenes stemme på regeringskontorerne, deres hjælpende hånd uanset,
hvor de bor og deres livreddende nødhjælpsleverandør under de værste krige og
katastrofer. For mere information besøg www.unicef.dk