Fiskeri- og jagtkontrollør til GFJK

Fakta

Stillingstype: Fiskeri- og jagtkontrollør til GFJK

Virksomhed: GFJK

Ansøgningsfrist: 11. marts

Kontakt: Ole Jerimiassen direkte telefon 345367 eller på e-mail olej@nanoq.gl

Grønlands Fiskeri- & JagtKontrol (GFJK) søger en fiskeri- og jagtkontrollør med foreløbig placering i Region Avannaa, Ilulissat.

Fiskeri- og jagtkontrollørerne har til opgave at påse, at love og regler vedr. fiskeri, fangst og jagt bliver overholdt. Kontrolløren skal gerne have erfaring med fiskeri- og jagtkontrol.

Opgaver

Deltagelse i kontrol af fiskeri, fangst og jagt samt kontrol med fredede områder og ørredelve, herunder med kontrol af licenser, garn, redskaber, jagtbeviser og jagtudstyr.

Skal orientere fiskere, fangere og jægere samt kommunale myndigheder om love og regler på området samt udarbejde skriftlig indrapportering til GFJK.

Kontrolløren skal endvidere deltage i vedligeholdelse af udstyr i forbindelse med kontrollen samt som ansvarshavende i forbindelse med planlægningen af diverse togter og kontrolbesøg.

Der må påregnes nogen rejseaktivitet til forskellige kampagner rundt omkring i Grønland.

Kvalifikationer for fiskeri- og jagtkontrolløren

Ansøgeren har kendskab til fiskerilovgivningen og jagtområdet. Det er en stor fordel, hvis ansøgeren allerede har erfaring fra kontrolarbejde og har en 2 årig uddannelse indenfor fiskeri- og jagt.

Ansøgeren skal kunne formidle informationer om lovgivningen til kommunerne og befolkningen.

Ansøgeren skal have kendskab til EDB og i øvrigt være parat til at tage eventuelle efteruddannelseskurser.

Sprogkundskaber: grønlandsk og dansk i skrift og tale. Det vil være en fordel, hvis du også behersker engelsk.

Ansøgeren skal kunne dokumentere en ren straffeattest.

Personlige egenskaber

Ansøgeren skal være stabil og rolig og god til at samarbejde. Samt være fysisk og psykisk stærk og stabil.

Ansøgeren skal være i stand til at arbejde selvstændigt, og det er en fordel, hvis ansøgeren er rejsevant.

Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Løn og ansættelsesforhold

Gældende aftale/overenskomst mellem Naalakkersuisut og Aa.P.N.S.P. om løn- og ansættelsesvilkår for fiskerikontrollører, fiskeriobservatører, aspiranter, stationsleder, jagt- og fiskeribetjente, samt jagt- og fiskeribetjentassistenter ansat under Grønlands Selvstyre og kommunerne i Grønland.

Tiltrædelsestidspunkt

Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.

Interesse?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stationsleder i Region Avannaa, Ole Jerimiassen direkte telefon 345367 eller på e-mail olej@nanoq.gl

Om GFJK

GFJK består af et hovedkontor i Nuuk samt 3 regionskontorer i Sisimiut, Ilulissat og Nuuk. Der er 16 medarbejdere på hovedkontoret, som er organiseret i en HR-søjle, Økonomi og Administrationssøjle, en søjle for It og Internationalt samarbejde, samt en Kontrolsøjle med et kontrolkorps bestående af fiskeriobservatører samt 3 regionskontorer med fiskeri- og jagtkontrollører og jagtbetjente. 

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS