Er du en teamplayer med lyst til at arbejde tæt på de politiske beslutningsprocesser i Bureau for Inatsisartut?

Fakta

Stillingstype: Udvalgssekretærer

Virksomhed: Bureau for Inatsisartut

Ansøgningsfrist: 19. marts

Kontakt: Mikaela Augustussen, Tlf.: +299 34 61 26, E-mail: mika@ina.alla.gl

Vi søger

- en eller flere medarbejdere med en relevant kandidatuddannelse til ansættelse som akademiske udvalgssekretærer til betjening af et eller flere udvalg

I udvalgssekretariatet udfører vi saglig, neutral og professionel rådgivning af Inatsisartutmedlemmer inden for udvalgenes arbejdsområder samt yder faglig bistand til udarbejdelse af medlemsforslag. Opgaverne spænder bredt fra praktiske opgaver i forbindelse med udvalgenes aktiviteter, udarbejdelse af udkast til betænkninger, skrivelser fra udvalget, samt planlægning af udvalgets møder og rejser, og deltagelse heri. Hvis du er jurist, må du endvidere påregne at skulle indgå i lovteknisk funktion. 

Vi lægger vægt på, at du har en selvstændig tilgang til opgaverne og befinder dig godt med at følge Inatsisartuts mødestruktur og rutiner. Vi forventer, at du er i besiddelse af særdeles gode formidlings- og formuleringsevner. Derudover forventer vi at du er i besiddelse af gå-på-mod, gennemslagskraft og har gode sociale kompetencer til at arbejde i en politisk styret organisation. 

Stillingen forudsætter en til tider høj arbejdsindsats.

Til gengæld tilbyder vi et arbejdsmiljø præget af tæt og uformel kontakt med de politiske beslutningstagere og konkurrencedygtige lønforhold, i henhold til gældende overenskomstaftale samt evt. fra- og tiltrædelsesrejse, bohave-flytning og bolig (umøbleret).

Vi tilbyder som udgangspunkt mulighed for studieophold i Folketinget i løbet af de første 2 års ansættelse.

Bemærk venligst at stillingen er uforenelig med aktivt eller nyere politisk engagement. 

Bureau for Inatsisartut ønsker at fremme ligestilling uanset køn, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap.

Administrativ erfaring fra anden offentlig ansættelse vil være værdsat, men er ikke et absolut krav. 

Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller efter aftale. 

Ansøgningsfrist: 19. marts 2025

CV og alle eksamenspapirer inkl. karakterudskrifter bedes vedlagt en motiveret ansøgning fra dig.

Orlovsmuligheder i Danmark

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har lige­ledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestem­melserne om tjeneste­frihed omfatter også ægte­fælle /samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Hvis du vil vide mere

Du kan finde nærmere oplysninger på vores hjemmeside eller ved hen­vendelse til udvalgssekretariatets kontorchef Mikaela Augustussen

Tlf.: +299 34 61 26

E-mail: mika@ina.alla.gl

Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk – Grønland Tlf. +299 345000

www.inatsisartut.gl

Powered by Labrador CMS