Er du en af vores to nye IT-support elever

Fakta

Stillingstype: IT-support elever

Virksomhed: Digitaliseringsstyrelsen / Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik

Ansøgningsfrist: 18. november 2024

Kontakt: Aputsiaq Gudbrand Petersen på:

Mail: apu@nanoq.gl

Telefon +299 345887

Vi søger en eller to engageret IT-support elev til vores team. Du vil blive en del af vores IT-supportafdeling og få mulighed for at lære om forskellige aspekter af IT-support og brugeradministration.

Arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Besvarelse af supportopkald
  • Håndtering af supportsager fra ticketsystem
  • Fejlsøgning og problemløsning på hardware- og softwareproblemer
  • Installation og konfiguration af software og hardware
  • Brugeradministration i forskellige IT-systemer
  • Dokumentation af supportaktiviteter

Kvalifikationer:

  • Interesse for og viden om IT
  • God kommunikationsevne både mundtligt og skriftligt
  • Evne til at arbejde selvstændigt og i teams
  • Grundlæggende kendskab til Windows-operativsystemer og Microsoft Office-pakken

Krav:

  • Ren straffeattest

Om os

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for sikre, standardiserede, digitale løsninger for det grønlandske samfund. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave, vi går til med stor ydmyghed. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands centraladministration. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer, hvilket giver os en travl og alsidig hverdag. Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner, respekt for forskellighed både fagligt og personligt og fokus på højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

Digitaliseringsstyrelsen er organiseret under Formandens Departement og er normeret til 35 ansatte. Læs mere om os på Digitalimik.gl.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et alsidigt, selvstændigt og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.

Vi lægger vægt på, at Digitaliseringsstyrelsens ansatte kan supplere hinanden i forhold til faglighed og erfaringer, men særlig vigtigt er det, at du er rollemodel i arbejdet med styrelsens mål og retning og i at efterleve Digitaliseringsstyrelsens værdier: Effektivitet, Samarbejde, Ansvarlighed og Videndeling.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef,

Aputsiaq Gudbrand Petersen på:

Mail: apu@nanoq.gl

Telefon +299 345887

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, men skal være os i hænde før deadline.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende dit CV og en kort ansøgning til os. Vi ser frem til at høre fra dig!

Digitaliseringsstyrelsen er organiseret under Formandens Departement. Læs om os på Digitalimik.gl

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS