Fakta
Stillingstype: Behandler
Virksomhed: Allorfik Kujalleq
Ansøgningsfrist: 26. december
Kontakt: Efa Olsen, tlf. +299 346414, mail efol@nanoq.gl, eller Ivalu Lund Hammeken , tlf. +299 58 18 55, mail: ivlh@allorfik.gl
En behandlere søges til Allorfik Kujalleq med tiltrædelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.
Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannelse som fx lærer, pædagog eller socialrådgiver.
Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel. Hvis du ikke er uddannet inden for området sørger Allorfik for din uddannelse.
Herudover er det en fordel, hvis du har en supervisions-, psykoterapeutuddannelse eller lignende overbygning.
Allorfik Kujalleq tilbyder borgere i Kommune Kujalleq behandling mod alkohol-, hash- samt spilafhængighed, og der kan derfor forekomme rejser i bygderne, forebyggende opgaver, samt være med forebyggelse i byen i samarbejde med kommunen på projekter. På centret er der pt. 3 behandlere, og en af behandlerne fungerer som gruppeleder.
Allorfiks lokalcentre er organisatorisk under Videncenter om Afhængighed i Nuuk, der bl.a. står for den nationale indsats mod problemer med rusmidler og spil. Du vil få stor indflydelse på organiseringen af dit arbejde i samarbejde med Videncenter om Afhængighed, som også tilbyder supervision til dig.
Som behandler skal du bl.a.:
Motivere til behandling med Motivational Interviewing
Behandle og vejlede borgere med problemer med alkohol, hash og spil
Efterbehandle og undervise pårørende
Lave kortlægningssamtaler og indrapportere til den nationale misbrugsdatabase
Samarbejde med kommunen omkring borgernes efterforløb og om problemer, der står i vejen for behandlingen
Undervise om tilbuddet i Allorfik og vores metoder
Vi forventer,
at du har en faglig interesse i behandlingsområdet
at du har en rummelig og positiv personlighed
at du kan sætte borgerne i fokus
at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
at du er god til at koordinere dagen
at du har et ønske om vedvarende at videreuddanne dig inden for afhængighedsområdet
at du er interesseret i tværfagligt samarbejde og i at undervise andre faggrupper
at du er interesseret at lære nyt og i vores metoder
Behandlingen vil overvejende foregå på grønlandsk, mens uddannelsen vil foregå på dansk. Du skal derfor være dobbeltsproget.
Ansøgningsfrist
26. december 2024
Om stillingerne kan du kontakte:
Leder af Allorfik Efa Olsen, tlf. +299 346414, mail efol@nanoq.gl, eller Gruppeleder i Allorfik KujalleqIvalu Lund Hammeken , tlf. +299 58 18 55, mail: ivlh@allorfik.gl.
For informationer om Allorfik: www.allorfik.gl
Børne- og straffeattest
Man må påregne, at der efter samtykke bliver indhentet straffe- og børneattest, hvis man ikke selv medbringer en ny straffe- og børneattest.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning