Barselsvikariat- Departementet for Børn og Unge søger en sproglig konsulent

Fakta

Stillingstype: Konsunlent

Virksomhed: Departementet for Børn, Unge og Familier

Ansøgningsfrist: 23.oktober 2024.

Kontakt: Susanne Qvist-Aaen på telefon 346339, eller pr. mail: sulq@nanoq.gl

Barselsvikariat- Departementet for Børn og Unge søger en sproglig konsulent

Søger du udfordringer og en spændende arbejdsplads? Så er denne stilling måske noget for dig.

Departementet for Børn og Unge søger en sproglig konsulent med stærke koordinerings- og samarbejdsevner under vores vigtige tolketeam. Vi leder efter en dygtig sproglig konsulent til vores ledelsessekretariatsafdeling, som har sans for detaljer i forhold til oversættelser, og som ønsker at bidrager til den samlede tolkekoordinationsindsats som en del af vores team. Opgaverne varierer mellem kvalitetssikring, korrekturlæsning og oversættelsesopgaver efter behov.

Du vil blive en del af et stærkt team under ledelsessekretariatet som består af en kontorchef, eksisterende oversætter og andre kollegaer som i samarbejde med andre aktører i departementet har fokus på at arbejde tværfagligt.

I Departementet for Børn og Unge arbejder vi med at realisere de politiske mål på ressortområdet, som omfatter førskole (0-6-årige børn), udsatte børn og unge, forebyggelse og handicap. De primære politiske mål på ressortområdet er blandt andet at styrke forholdene for udsatte børn og unge og personer med handicap

Om stillingen

Opgaver omfatter blandt andet:

  • Korrekturlæsning af oversættelsesopgaver
  • Kvalitetssikring af oversættelser
  • Koordinering af oversættelsesopgaver
  • Gennemførelse af oversættelsesopgaver

Du bliver en del af et team, som servicerer både den politiske og administrative ledelse samt fagafdelinger inden for børn, unge og handicapområdet. Din direkte reference vil være til kontorchefen for ledelsessekretariatet.

Stillingen stiller krav om hurtigt at kunne sætte sig ind i nyt stof og være fleksibel, samt at kunne trives med at arbejde i en organisation, hvor små og store opgaver krydser hinanden i en til tider travl hverdag.

Derfor er det en fordel, hvis du er samarbejdsorienteret. Du skal være interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet ofte er meget højt og leveringsfristerne er korte. Det er en fordel, hvis du er god til at formidle, såvel skriftligt som mundtligt og har en evne til at gennemskue komplicerede sammenhænge.

Om dig

Faglige kvalifikationer:

  • Gerne uddannet oversætter/tolk eller anden relevant uddannelse
  • Erfaring fra tilsvarende stillinger eller miljøer er en fordel
  • Brugerniveau på MS Office-pakken og generel god systemforstående. Erfaring med TMS er en fordel.
  • Gode sprogkundskaber på grønlandsk, dansk og gerne engelsk.

Personlige kvalifikationer:

  • Selvstændighed og evne til at bevare overblikket i pressede situationer
  • Ordenssans og omhyggelighed
  • Gode kommunikationsevner
  • Høj grad af service-minded over for dine samarbejdspartnere
  • I høj grad mødestabil og fleksibel omkring arbejdstider og opgaver

Om Departementet for Børn og Unge

I Departementet for Børn og Unge er vi ca. 15 medarbejdere. Derudover har departementet en underliggende enhed, Socialstyrelsen.

For yderligere informationer om stillingens indhold og omfang kan fås ved henvendelse til kontorchef Susanne Qvist-Aaen på telefon 346339, eller pr. mail: sulq@nanoq.gl

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 23.oktober 2024.

Tiltrædelsesdato er den 1.december 2024 eller efter aftale.

Dette er en tidsbegrænset stilling til 1.september 2025.

Hvis du vil vide mere om Departementet for Børn og Unge, kan du finde flere oplysninger om os på www.naalakkersuisut.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS