Fakta
Stillingstype: Kommunaldirektør
Virksomhed: Kommune Qeqertalik
Ansøgningsfrist: 3. marts
Kontakt: Inger Marie Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36
Kommune Qeqertalik søger en ambitiøs og dynamisk Kommunaldirektør, der sammen
med den øvrige ledelse skal lede, videreføre og styrke de igangværende
strategiske prioriteter og processer i kommunen. Stillingen er placeret i
Aasiaat og refererer til Borgmesteren.
Kommune
Qeqertalik har et samlet areal på 85.280 km2 samt et indbyggertal på ca.
6.065 (pr. 1. juli 2024), fordelt på 4 byer og 8 bygder. Aasiaat er beliggende
på en ø på den sydlige og yderste kant af Diskobugten. Selve øen ligger i et
stort skærgårdsområde, som i folkemunde kaldes "landet med de tusinde
øer". Byen har cirka 2.900 indbyggere og er dermed Grønlands femtestørste
by. Med dens særlige naturværdier har Kommune Qeqertalik naturlige
forudsætninger for at markedsføre sig som en kommune med enestående tilbud
indenfor kultur- og fritidsområdet, og allerede i dag besøges kommunen årligt
af et stort antal udenlandske turister.
Den nye Kommunaldirektørs hovedopgaver er først og
fremmest at sikre, at Borgmester
og kommunalbestyrelse får den rette rådgivning og dermed et kvalificeret
beslutningsgrundlag at træffe beslutninger ud fra. Dertil kommer at sikre
udviklingen af organisationen mhp. lokale beslutninger og styrkelsen af
synergier i den innovative måde, kommunen har organiseret sig på. Kommunaldirektøren
skal udøve ledelse gennem andre ledere og herigennem sikre den nødvendige
faglige og personlige opkvalificering i overensstemmelse med de fastsatte mål
samt skabe følgeskab og engagement blandt medarbejderne. Dette i tæt samarbejde
med Økonomidirektøren som sammen med den nye Kommunaldirektør udgør den samlede
direktion i kommunen.
Der må forventes en vis rejseaktivitet både til de
forskellige områder i kommunen, til andre byer i Grønland og i forbindelse med
deltagelse i arrangementer i udlandet.
Den rette
kandidat har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på
kandidatniveau og behersker gerne mindst tre sprog - heraf primært grønlandsk og
dernæst dansk og engelsk. Dertil kommer:
- Naturlig autoritet og dynamik - en synlig
topleder
- Innovativ og visionær - en ildsjæl med ambitioner
og drive
- Proces- og resultatorienteret med helhedssyn
- En samlende leder med høj integritet (inddragende
samt uddelegerende)
- Høj faglighed
- Kan agere afbalanceret i en kompleks politisk
organisation
- Kan tænke strategisk og handle operationelt
- Har et godt netværk og godt blik for
vækstpotentialer i kommunen
Kommune
Qeqertalik tilbyder en central lederstilling i kommunens øverste ledelse i tæt sparring med
Borgmesteren i en spændende kommune. Dertil kommer:
- Kort vej til beslutningerne
- Et selvstændigt job i stor udvikling – og en plads
i spidsen for en spændende chefgruppe
- En afvekslende hverdag med stort fagligt ansvar og
indflydelse
- Engagerede og dygtige kollegaer
I Aasiaat ligger Nordgrønlands Gymnasiale
Uddannelse, hvor unge borgere fra hele Nordgrønland kan tage deres gymnasiale
uddannelse. Der er forskellige butikker i Aasiaat, som f.eks. dagligvare- og
tøjbutikker, samt ”Brættet”, hvor fangerne og fiskerne sælger dagens fangst.
Det er en by, hvor en del indbyggere lever det traditionelle grønlandske liv.
Slædehunde er en del kulturelle arv, man kan møde i vintersæsonen, dog er en
del af transportnettet udskiftet af mere moderne snescootere om vinteren, og
der er masser af aktivitet i og omkring havnen, hvor de mange joller pisker ind
og ud på vej til og fra fiskeri og fangst.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og
fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på
tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands
Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen som Kommunaldirektør aflønnes på løntrin
39-40. Lønnen følger den fælles chefaftale for kommunerne. Stillingen kan
eventuelt besættes på åremålsvilkår. Der kan til stillingen anvises en
umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.
Kommune
Qeqertalik har indgået samarbejde med Pointer A/S om rekrutteringen af deres nye Kommunaldirektør. Du
er derfor velkommen til at kontakte direktør Inger Marie Ingvardsen hos Pointer
A/S på +45 29 36 86 36 for uddybende information. Enhver henvendelse vil blive
behandlet fortroligt.
Ansøgning sendes gerne snarest og senest mandag d. 3.
marts 2025 til imi@pointersearch.dk.