Leder til Handicapboenheder, Bofællesskaber og Handicapværksteder PISOQ

Fakta

Stillingstype: Leder

Virksomhed: Qeqqata Kommunia

Ansøgningsfrist: 18. februar 2025

Kontakt: Annette Eriksen på (+299) 867417, e-mail: aeri@qeqqata.gl eller Paneeraq Olsen på (+299) 86 73 03, e-mail: pnol@qeqqata.gl

Om stillingen

Vi søger en engageret og strategisk tænkende leder til at stå i spidsen for handicap bo enheder og tilknyttede bofællesskaber med ca. 34 beboere i alt, der har både fysiske og mentale diagnoser. Derudover omfatter ansvaret ledelse af 2 handicapværksteder for voksne samt 1 handicapfritidshjem for børn.

Som leder vil du have det overordnede ansvar for at sikre en høj kvalitet i daglig drift, personaleledelse og udvikling af tilbuddene i overensstemmelse med beboernes behov og de politiske mål på området.

Dine primære ansvarsområder

  • Strategisk ledelse: Udvikling og implementering af mål og visioner for området, i tæt samarbejde med beboere, pårørende og medarbejdere
  • Drift og kvalitetssikring: Sikre, at bo enhederne og værkstederne lever op til gældende lovgivning og kvalitetsstandarder
  • Personaleledelse: Overordnet ansvar for rekruttering, trivsel og kompetenceudvikling for medarbejderstaben på ca. 100 personer
  • Økonomistyring: Overholdelse af budgetter og økonomirapportering til ledelsen
  • Samarbejde og netværk: Styrke samarbejdet med kommunale forvaltninger, eksterne aktører og pårørendegrupper
  • Brugerinddragelse: Sikre, at beboerne og deres pårørende er inddraget i beslutningsprocesser, der vedrører deres hverdag og fremtid

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx inden for social- og sundhedsområdet, pædagogik eller samfundsfag
  • Har solid ledelseserfaring, gerne fra et lignende område
  • Er en stærk kommunikator og samarbejder naturligt med mange forskellige interessenter
  • Har økonomisk sans og erfaring med budgetstyring
  • Arbejder strategisk og er samtidig i stand til at sikre, at dagligdagen fungerer for både beboere og medarbejdere
  • Har forståelse og respekt for mangfoldighed, både blandt beboere og medarbejdere

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt og udfordrende arbejde, hvor du gør en forskel for mennesker med særlige behov
  • Engagerede medarbejdere og fokus på udvikling
  • Mulighed for at præge og udvikle tilbuddene inden for handicapområdet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig sparring og fleksibilitet

Straffeattest og børneattest:

Stillingen kræver indhentning af straffeattest og børneattest. Ansættelsen kan først finde sted, når kommunen har modtaget de relevante attester.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og din forhandlingsberettigede organisation. Der er 3 måneders prøvetid.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.

Samtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2025

Yderligere information og ansøgning:

For yderligere information, kontakt venligst Souschef Annette Eriksen på (+299) 867417, e-mail: aeri@qeqqata.gl eller Velfærdsdirektør Paneeraq Olsen på (+299) 86 73 03, e-mail: pnol@qeqqata.gl. Ansøgning med straffeattest, uddannelsesdokumenter og tidligere arbejdsgiverudtalelser skal uploades som PDF-fil via kommunens hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 18. februar 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS