Afdelingsleder til By- og Boligudvikling i Nuuk

Fakta

Stillingstype: Afdelingsleder

Virksomhed: Plan & Myndighed

Ansøgningsfrist: 12. november

Kontakt: Runa Sværd, tlf. +299 34 74 38 eller e-mail: ruma@sermersooq.gl

Brænder du for byudvikling og er du god til at indgå i dialog med borgere og erhvervsliv. I denne spændende rolle bliver du leder for et velfungerende team af byplanlæggere i Forvaltning for Anlæg og Miljø.

Velkommen til Planafdelingen:

Planafdelingen hører organisatorisk under Plan & Myndighed sammen med afdelingerne Bygningsmyndigheden, Arealmyndigheden og Tilsynsmyndigheden i Forvaltning for Anlæg og Miljø.

Sammen har i ansvar for, at kommunens bosteder udvikler sig hensigtsmæssigt til gavn for vores borgere. I tæt samarbejde med vores kollegaer sikrer vi plads til os alle i vores fysiske miljø, og at Kommuneqarfik Sermersooq er et godt sted at bo og leve.

Du bidrager til en inddragende udvikling:

Vi holder til på Rådhuset i hjertet af Nuuk med udsigt til fjeld og fjord. Her får du ansvar for at lede planteamet, som pt. består af 4 dygtige byplanlæggere. Som leder er du ansvarlig for afdelingens daglige drift og at dine medarbejderes faglige indsatser lykkes. Du vil også få en central rolle i de tværfaglige opgaver i kommunen, samt i samarbejdet med borgere og erhvervsliv.

Dine opgaver bl.a. omfatte, at du:

∙ Understøtter afdelingens medarbejdere kommuneplanlægning og strategier

∙ Håndterer besvarelse af borgerhenvendelser relateret til planlægningen

∙ Kvalitetssikre afdelingens sager i forbindelse med planlægningen

∙ Deltager i udvikling af Plan og Myndighed sammen med den øvrige ledergruppe

Planfaglig baggrund med forstand på ledelse:

Som person er du dygtig til at skabe gode og velfungerende relationer til både eksterne interessenter og på tværs af organisationen. Og uanset om du har personaleledelseserfaring eller ej, så har du øje for, hvad dine medarbejdere er bedst til og hvad de har brug for, så de trives.

Herudover kan du spejle dig selv i følgende:

∙ Du er uddannet indenfor de tekniske fag på et akademisk niveau og har forståelse for det strategiske niveau i planlægning

∙ Du kan udtrykke dig klart og visionært i tegning, skrift og tale

∙ Du er analytisk, struktureret og har overblik – også når det går stærkt

∙ Du evner at skabe gode relationer til eksterne interessenter og på tværs af organisationen

∙ Du har lyst til at prøve kræfter med ledelse og har mod på udvikling af kommunen, medarbejdere og af processer

∙ Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav

Udvikling, højt til loftet og plads til nyt:

Hos os får du rig mulighed for at udvikle dine fag- og/eller ledelseskompetencer på forskellige kompetence kurser. I Plan- og Myndighed arbejder vi desuden målrettet på at skabe gode byer og bosteder for vores borgere, hvilket en gang i mellem kræver utraditionelle metoder – og dermed plads til at lufte dine gode idéer. Vores mål er at højne de miljømæssige, æstetiske og kvalitative standarder i kommunen. Du er derfor med til at gøre Kommuneqarfik Sermersooq til et godt sted at bo. Herudover vægter vi en god balance mellem arbejde og fritid, så du har gode muligheder for at få et godt, aktivt fritidsliv med fx vandreture, ski eller sejlture på fjorden.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Plan- og Myndighedschef Runa Sværd, tlf. +299 34 74 38 eller e-mail: ruma@sermersooq.gl

Straffeattest:

Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 1013-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 12. november 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS