Afdelingsleder søges til Skoleafdelingen

FAKTA

Stillingstype: Afdelingsleder

Virksomhed: Kommuneqarfik Sermersooq

Ansøgningsfrist: 29. april 2025

Kontakt: Riikki Grønvold, tlf. +299 36 73 03 eller e-mail: rigr@sermersooq.gl

Afdelingsleder søges til Skoleafdelingen Kommuneqarfik Sermersooq

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret afdelingsleder til Forvaltning for Børn og skole under skoleafdelingen.

Vil du være med til at udvikle og sikre kvaliteten i skoleområdet? Brænder du for at styrke kvaliteten i skolerne og sikre, at børn får de bedte muligheder for udvikling og trivsel? Så har du chancen nu.

Vi søger en afdelingsleder til skoleafdelingen med tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vores mål er at sikre, at alle børn får de bedste muligheder for at udvikle sig. Dette sker i tæt samarbejde mellem, skoler, daginstitutioner og forældre eller andre omsorgspersoner. Sammen sikrer vi, at alle børn trives og udvikler sig. Som afdelingsleder skal du sikre fagligheden i afdelingen og understøtte, at konsulenterne yder den bedste rådgivning og vejledning til skolerne. Du skal sammen med fagchefen omsætte politiske beslutninger til konkrete løsning på skole- og fritidshjemsområdet.

Du kommer til at referere til Fagchefen for Skoler og MISI og vil have fire skolekonsulenter og tre læringskonsulenter i dit team.

Forvaltningen arbejder ud fra målsætningerne om

·At skabe nysgerrige, robuste, sunde og glade børn

·At have Grønlands bedste daginstitutioner og skoler, som rummer alle børn

·At have kvalificeret og visionært personale, som forstår deres ansvar og efterleve det

Vi arbejder efter et positivt og anerkendende børnesyn om, at ethvert barn er unikt og har kompetencer, ressourcer og udviklingspotentialer. Dette skal afdelingslederen arbejde efter.

Vi tilbyder:

Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Stillingen:

Som afdelingsleder i Skoleafdelingen vil du have en central rolle i at lede, udvikle, sikre høj faglighed samt samarbejde i Skoleafdelingen og sikre tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger.

Skabe et godt arbejdsmiljø for medarbejderne og en god betjening af borgerne.

Din kerneopgave bliver sammen med de pædagogiske konsulenter at understøtte og udvikle det pædagogiske og udviklingsarbejde under skoleområdet. Som afdelingsleder bliver din opgave i tæt samarbejde med skolekonsulenter og læringskonsulenter facilitere og understøtte processerne i samarbejde med lederne på området samt andre relevante samarbejdspartnere. Dette er en stilling med stor frihedsgrad og et medfølgende ansvar, hvor du har rig mulighed for at selv at præge hverdagen.

Dine arbejdsopgaver:

·Personaleledelse af konsulenter

·Faglig sparring, støtte og vejledning til konsulenter og AKO/SPO/FRO ledere

·Planlægge kurser og arrangere pædagogiske temadage

·Indgå i tværfagligt samarbejde med andre afdelinger /forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere.

·Medvirke til udarbejdelse af programoplæg ved om-, til- og nybygning.

·Ledelse af det administrative personale, herunder daglig ledelse (samtaler, afdelingsmøder, sygdom m.m.)

·Koordinering af opgaver

·Onboarding af nye medarbejdere

·MUS

·Rejsekoordinering

Krav og forventninger til afdelingslederen:

Vi søger en afdelingsleder med en læreruddannelse suppleret med videreuddannelse - gerne med en overbygning, ledelseserfaring eller administrative erfaring inden for skoleverdenen. Du skal have stærke samarbejdsevner, være omstillingsparat og kunne navigere i en organisation under udvikling. Derudover skal du have godt overblik over afdelingens kompetencer, ressourcer og udviklingsmuligheder.

Personlige egenskaber og kompetencer

Som afdelingsleder forventer vi, at du er:

·Åben og imødekommende med stærke relationelle evner

·En koordinator, der kan lede og fordele afdelingens mange arbejdsopgaver

·En motiverende leder, der fremmer arbejdsglæde og skaber et godt arbejdsklima

·Fremadskuende og handlekraftig, altid på forkant med udviklingen

·Reflekterende og konstruktiv, både når du giver og modtager feedback

·Løsningsorienteret, med evnen til at gribe udfordringer og finde de bedste løsninger

Du skal sikre, at skoleafdelingen fungerer som et team, hvor alle bidrager til at realisere de fælles mål.

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:

Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Fagchef Riikki Grønvold, tlf. +299 36 73 03 eller e-mail: rigr@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 347-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 29. april 2025

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS