FAKTA
Stillingstype: Restaureringsarkitekt
Virksomhed: Grønlands National Museum
Ansøgningsfrist: 15. maj 2025
Kontakt: Daniel Thorleifsen +299 34 22 01
Restaureringsarkitekt søges til Grønlands Nationalmuseum & Arkiv.
Stillingen
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv søger en arkitekt med speciale inden for bevaring, forvaltning af kulturmiljøer og håndtering af fredede arealer og bygninger - med tiltrædelse pr. 1. juli 2025. Vi søger en arkitekt med værdibaseret restaureringstilgang, byggeteknik og materialeforståelse.
Arbejdsområdet
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv rummer de centrale registre over fredede bygninger, bevaringsområder og fortidsminder og varetager fredningslovens bestemmelser om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder.
Primære opgaver
- bygningssyn på alle fredede bygninger i hele landet
- registrering, undersøgelser og opmåling af eksisterende bygninger
- rådgivning og generel formidling af kulturhistoriske bygninger
Vi forventer at du
- bred historisk viden og en byggeteknisk indsigt med kulturhistoriske bygninger
- erfaring med bygningssynsarbejde på kulturhistoriske bygninger
- er klar til at indgå i projekter tidligt i byggeprocessen indtil aflevering
Ansøger skal beherske grønlandsk, dansk samt engelsk på mindst brugerniveau.
Yderligere oplysninger
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte bygningsinspektør Inge Bisgaard i på tlf. +299 382230
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning