Vil du være med til at forme og gøre en forskel på lovgivningen på børne, unge og familie området? Departementet for Børn, Unge og Familier søger en Juridisk Fuldmægtig

FAKTA

Stillingstype: Departementet for Børn, Unge og Familier søger en Juridisk Fuldmægtig

Virksomhed: Departementet for Børn, Unge og Familier 

Ansøgningsfrist: 9. maj

Kontakt: Susanne Qvist-Aaen på sulq@nanoq.gl eller ringe på telefon +299 220303

Brænder du for juridisk arbejde, og ønsker du arbejde tæt på den politiske beslutningsproces ? Så har vi en spændende stilling til dig.

I Departementet for Børn, Unge og Familier arbejder vi med at realisere politiske mål inden for sociallovgivning, internationale konventioner, strategier og projekter. Vores arbejdsopgaver omfatter bl.a. lovgivning for at styrke forholdene for udsatte børn og unge, familier samt førskoleområdet.

Som jurist i Departementet for Børn, Unge og Familier vil du forberede og udarbejde forslag til Inatsisartutlove og bekendtgørelser på ressortområdet, samt forberede forslag til Selvstyrets tilslutning til konventioner på ressortområdet. Du vil også servicere det politiske niveau og besvare henvendelser fra politikere, borgere, kommuner og andre myndigheder vedrørende lovfortolkning og juridiske spørgsmål generelt.

Departementet for Børn, Unge og Familier er organiseret i to afdelinger: Ledelsessekretariatet og Afdelingen for tværgående projekter og monitorering. I departementet vægter vi en arbejdskultur, hvor alle har mulighed for at bidrage med udvikling og nytænkning til organisationen. Derfor er det en fordel, hvis du er en samarbejdsorienteret ambitiøs person, der møder dine kollegaer med åbenhed og interesse. Til gengæld omgives du af engagerede og ambitiøse kolleger, der støtter og respekterer hinanden.

Departementet skal bidrage til at sikre solide beslutningsgrundlag og bidrage til, at politiske prioriteringer og mål bliver gennemført.

Dit job

Du vil indgå i Ledelsessekretariatet, der servicerer og understøtter departementets ledelse ift. daglig drift, kommunikation, planlægning og politiske prioriteter. Du skal være med til at sikre, at sagsgange og arbejdsdage forløber smidigt og effektivt.

Afdelingen består af 8 medarbejdere, med blandet fagligheder, og en afdelingschef, som du refererer til. Derudover vil du have et samarbejde på tværs af departementerne i Naalakkersuisut, hvor der er mange dygtige jurister og retschef ansat. Her vil du få dine egne opgaver og have stor indflydelse fra starten. Arbejdet er alsidigt og kræver samarbejde på tværs af afdelinger, faggrænser og kulturer samt evnen til at tage selvstændigt ansvar for egne sagsområder.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at blive dygtig til at anvende juraen både alment og specifikt på det sociale område

  • En hverdag tæt på den politiske proces

  • Spændende og varierede udfordringer

  • Ansvar og indflydelse fra første dag

  • Et stærkt CV

  • En arbejdsplads med gode kolleger og fokus på trivsel og en uformel omgangstone

Dine opgaver

  • Lovforberedende arbejde, herunder udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser

  • Bidrag til kvalitetssikring af beslutningsgrundlag for den politiske ledelse og implementering af politiske beslutninger

  • Juridisk rådgivning

  • Udarbejdelse af notater vedrørende juridiske problemstillinger

  • Samarbejde med departementets øvrige afdelinger om politisk-faglige opgaver som strategier, handlingsplaner og redegørelser

  • Samarbejde med Socialstyrelsen og øvrige enheder i Selvstyret

Vores forventninger

  • Uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende (Bachelorer i jura kan også komme i betragtning)

  • Erfaring med lovgivning, gerne inden for det sociale og offentligretlige område, er en fordel men ikke en betingelse

  • Erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation er en fordel, men ikke en betingelse

  • Evne til at tage selvstændigt ansvar og arbejde selvstændigt

  • Værdsætter teamwork og tværfagligt arbejde

  • Åben og positiv tilgang til arbejde og kolleger

  • Arbejder struktureret med fokus på deadlines og kvalitet

  • Omstillingsparat og samarbejdende

  • Kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur er en fordel men ikke en betingelse

Ansøgningsfrist

9. maj 2025

Ansættelse

1.juli 2025, eller efter nærmere aftale

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Qvist-Aaen på sulq@nanoq.gl eller ringe på telefon +299 220303, husk, at der er 3 timers tidsforskel fra Danmark.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS