Fakta
Stillingstype: Direktør
Virksomhed: Nukissiorfiit
Kontakt: Inger Marie Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36
Nukissiorfiit
har ambitioner om at skabe vækst og bæredygtighed i hele det grønlandske samfund
igennem investeringer i forsyningsinfrastruktur, herunder vandkraft, vindmøller
og solcelleanlæg. Til at understøtte denne ambition søger virksomheden en
erfaren og visionær teknisk direktør, der kan påtage sig det faglige ansvar for
virksomhedens tekniske drift og udvikling i hele Grønland – herunder den
fortsatte udbygning af grøn energi i hele landet. Stillingen er placeret i
Nuuk, Grønland og refererer til Energidirektøren.
Som forsyningsvirksomhed
er Nukissiorfiit ansvarlig for
at producere og levere el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne i
Grønland. Virksomhedens vision er at forsyne Grønland med vand og varme uden
brug af fossile brændstoffer – deres energiforsyning er derfor i høj grad
baseret på vedvarende energikilder. Nukissiorfiit er ejet af Grønlands
Selvstyre og beskæftiger ca. 400 ansatte, der er fordelt på de 17 byer og 53
bygder, som Nukissiorfiit forsyner.
Den
tekniske direktør bliver en del af Nukissiorfiits direktion og ledergruppe, som desuden består af
energidirektøren, økonomidirektøren og en stabsdirektør. Den tekniske direktør
bliver en del af teknisk afdeling på HKT samt distrikter og energitjenester.
Den tekniske direktør skal i det daglige arbejde tæt
sammen med Nukissiorfiits 6 distriktschefer, der varetager produktionen i de 17
byer og 53 bygder med ca. 300 medarbejdere (årsværk). Dertil
kommer en chef for produktionssupport og en projektchef. Produktionssupport og
projektafdelingen omfatter tilsammen cirka 20 medarbejdere placeret i Nuuk.
Den
rette kandidat har et
stærkt strategisk overblik over en geografisk spredt organisation og kan
fortsætte momentum i arbejdet med den organisatoriske og tekniske
videreudvikling af distrikterne i henhold til retningslinjerne. Vedkommende
skal samtidig kunne kommunikere effektivt og skabe sammenhold og korpsånd i en
sammenhængende organisation, som er karakteristisk for Nukissiorfiit. Dertil kommer:
- En stærk teknisk profil med solid
ledelseserfaring og dygtig formidler af komplekse tekniske problemstillinger
- Relevant videregående teknisk
uddannelse eller lederuddannelse f.eks. ingeniør, maskinmester, eller lignende
- Dansk i skrift og tale, grønlandsk er en fordel, men ikke et krav
- Robust med naturlig
gennemslagskraft, som kan skabe synlighed og få tingene til at ske
- Dygtig kommunikator med politisk
tæft og erfaring med at arbejde i en organisation med mange interessenter
- Strategisk tænkende og formår at
veksle mellem detaljeorienteret og ’helikopterperspektiv’
- Motivator, der skaber
arbejdsglæde, gejst og energi blandt medarbejdere – også som distanceleder
- Erfaring med forandringsprocesser
i en større organisation
- Forståelse og interesse for
Grønland, det grønlandske samfund samt den grønlandske natur
Dette er en unik mulighed for at være med til at gøre
en væsentlig forskel for den grønne
omstilling af forsyningssektoren i Grønland i en organisation med en flad
ledelsesstruktur samt en uformel og god omgangstone.
Der
kan anvises bolig og ydes tiltrædelsesfrirejse efter gældende aftale.
Ansættelse som Teknisk Direktør med maskinmesteruddannelse sker i henhold til
den enhver tid gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Maskinmestrenes
Fagforening. Ved øvrige uddannelser sker ansættelsen i henhold til den enhver
tid gældende fælles chefaftale for Grønlands selvstyre og kommunerne. Lønnen
med faste løndele hører under LR39.
Nukissiorfiit
har indgået samarbejde med Pointer A/S om rekrutteringen af den nye tekniske direktør. Du er
derfor velkommen til at kontakte Adm. Direktør & Partner, Inger Marie Ingvardsen
hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36 for uddybende information. Enhver
henvendelse vil blive behandlet fortroligt.
Send
gerne din ansøgning snarest til Inger Marie Ingvardsen på imi@pointersearch.dk.