FAKTA
Stillingstype: Studieadjunkt
Virksomhed: Ilisimatusarfik
Ansøgningsfrist: 7. maj 2025 12:00
Kontakt: Mari Kleist +299 38 56 18
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet søger en studieadjunkt med studiekoordinatorfunktion.
Stillingen er ledig til besættelse snarest mulig efter aftale.
Vi søger en studieadjunkt til undervisningsopgaver og studieadministrative opgaver ved Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Afdelingen for Sprog, Litteratur og Medier danner et sprogligt og kulturelt mangfoldigt forsknings- og læringsmiljø med ca. 30 aktive studerende og fem fuldtidsansatte. Afdelingen udbyder en 3-årig bacheloruddannelse og yderligere kandidatuddannelse på 2 år. Det primære fokus i både uddannelser og forskning i afdelingen er rettet mod Grønland og det cirkumpolare Arktis med partnere i Nordamerika, Norden og det øvrige Europa.
Ved afdelingen kan undervisningen foregå på grønlandsk, dansk og engelsk.
Afdelingen hører ind under Instituttet for Kultur, Sprog og Historie som omfatter yderligere tre afdelinger:
- Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie
- Afdeling for Teologi
- Afdeling for Oversættelse og Tolkning
Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du har:
- Relevant universitetsuddannelse på kandidatniveau
- Indgående kendskab til grønlandske litteratur og fortælletradition
- Indsigt i moderne litteraturteori og verdenslitteratur
- Erfaring med undervisning og/eller formidling af viden inden for tekstanalyse, samt Grønlands litteraturs historie
- Sprogkundskaber i grønlandsk på modersmålsniveau, samt dansk og engelsk på højt niveau
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i:
- Undervisning på bachelorniveau i fag som bl.a. mundtlig fortælletradition og skriftkultur, litteraturhistorie og tekstanalyse
- Vejledning og afvikling af eksamination af studerende på bachelor-niveau
- Skemalægning og eksamensplanlægning for uddannelserne på SLM i samarbejde med afdelingslederen
- Deltagelse i planlægning og gennemførelse af faglige og sociale arrangementer ved afdelingen
- Kontakt til og vejledning af gæsteundervisere i det daglige
- At fungere som kontaktpunkt mellem afdelingen og Studieservice
- Vidensformidling indenfor afdelingens fagområder
- Deltagelse i det administrative og kollegiale samarbejde
Vi tilbyder en stilling med spændende udviklingsmuligheder:
- Et inspirerende arbejdsmiljø
- Indflydelse på egne arbejdsopgaver
- Faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder
Ansøgningen
Ansøgningen om ansættelse som studieadjunkt skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:
Bilag 1: Curriculum Vitae
Bilag 2: Dokumentation for eksaminer
Bilag 3: Kontaktoplysninger på op til tre personer hvorfra, der kan hentes reference
Bilag 4: Liste over undervisningserfaring og evt. publikationer og/eller forsknings- samt formidlingsaktiviteter
Ansættelsesprocedure
Samtlige indkomne ansøgninger vil blive behandlet i et ansættelsesudvalg.
Ansættelsesperioden på studieadjunkt-niveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.
Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Institutleder ved Institut for Kultur Sprog og Historie Mari Kleist på tlf.nr.: +299 38 56 45.
Du kan læse mere om Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier på www.uni.gl
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 12 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
- Institut for Læring
- Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
- Institut for Kultur, Sprog & Historie
- Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning