Stabschef for Bygninger og Anlæg

FAKTA

Stillingstype: Stabschef for Bygninger og Anlæg

Virksomhed: Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Ansøgningsfrist: 20. marts

Kontakt: Pierre Vassard, på tlf. (+299) 554343 eller på e-mail piva@peqqik.gl eller projektleder, Hans-Christian Jessen, på tlf. (+299) 243278 eller på e-mail hcje@peqqik.gl

I Det Grønlandske Sundhedsvæsen arbejder vi for at tilbyde effektive sundhedsydelser af høj kvalitet til alle borgere og patienter i hele Grønland. Vi har derfor brug for dine kompetencer.

Ønsker du at lede, udvikle og kvalitetssikre en stabsfunktion med et bredt og varieret opgavefelt indenfor bygningsvedligeholdelse og ombygninger, samt teknisk og medicoteknisk vedligeholdelse af installationer og materiel – så har vi dit nye udfordrende job.

Jobbet

Som Stabschef for Bygninger og Anlæg vil du få ansvaret for den daglige drift og fortsatte udvikling af Sundhedsvæsenets bygninger og tekniske installationer i hele landet i et tæt og konstruktivt samspil med ledelser og medarbejdere i Sundhedsvæsenet og mange andre samarbejdspartnere.

Sundhedsvæsenet som helhed er i evig forandring, så strategisk tænkning fremtidssikre bygningsmassens løbende tilpasning er en stor og nødvendig opgave. Fokus er rettet mod planlægning og koordinering med de til rådighed værende økonomiske rammer samt udvikling og implementering af nye muligheder og forbedringspotentialer.

Sundhedsvæsenets funktioner understøttes af medicoteknisk udstyr og installationer, som er essentielle for opretholdelse af driften. Der er en rivende udvikling på det medicotekniske område, hvor forståelse for muligheder og begrænsninger i et sundhedsvæsen lige fra bygdesundhedsstationer til Landshospital er nødvendig.

Vi søger en fagligt velfunderet, løsningsorienteret og ambitiøs Stabschef for Bygninger og Anlæg, som er en meget vigtig del af Sundhedsvæsenet. Alle opgaver skal løses med blik for sammenhæng, fremtidssikring og økonomi. Du vil som stabschef skulle lede medarbejdere med høj anciennitet og kendskab til historikken i Sundhedsvæsnet, men også nye kræfter, der skal have den nødvendige faglige og ledelsesmæssige sparring.

Dine mangfoldige arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning af Direktionen og andre ledelser
  • Udarbejdelse af og opfølgning på vedligeholdelsesplaner og reinvesteringsplaner for teknisk udstyr
  • Budgetlægning og opfølgning
  • Udarbejdelse af høringssvar og besvare politiske henvendelser, herunder bidrage i finanslovsprocessen
  • Bidrag i udarbejdelse af ledelsesinformation, notater, høringssvar og beslutningsoplæg til Sundhedsledelsen og Departement for Sundhed mfl.
  • Deltagelse i projekter og opgaver relateret til byggeri, og indkøb af medicoteknisk udstyr

Rammerne

Det Grønlandske Sundhedsvæsen udgør en samlet landsdækkende organisation, der løser mange varierede opgaver på sundhedsområdet inkl. Sundhedsregionerne med de primære sundhedstilbud, tandpleje og medicinforsyning. Sundhedsvæsenet har ca. 1400 medarbejdere, fordelt på mere end 72 matrikler. Dronning Ingrids Hospital fungerer som landshospital for hele Grønland og varetager de mere specialiserede opgaver. Sundhedsvæsenet har en samarbejdsaftale med Rigshospitalet og Region Hovedstaden, der varetager de højtspecialiserede funktioner.

Byggeri og Anlæg stabsfunktion med 21 medarbejdere placeret på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk

Som Stabschef for Byggeri- og Anlæg refererer du til Sundhedsledelsen for Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Direktøren vil være din primære sparringspart.

Kvalifikationer

  • Relevant akademisk baggrund på kandidatniveau
  • Arbejdsmæssig erfaring med byggeri, anlæg og/eller Medico-teknik
  • Ledelseserfaring og evt. lederuddannelse vil være en fordel
  • Kendskab til Grønland vil blive vægtet

Hvem er du?

  • Du kan håndtere krydspres, og kan prioritere opgaver og ressourcer sikkert, bevidst og klogt
  • Du er strategisk tænkende, handlekraftig og ansvarsbevidst
  • Du er nysgerrig og lydhør - og arbejder dialogbaseret, inddragende og kommunikerende
  • Du vil personaleledelse, herunder fokus på arbejdsmiljø, fællesskab, arbejdsglæde, motivation og kompetenceudvikling
  • Du er samarbejdende, åbensindet, pragmatisk og fleksibel

Hvem er vi

Vi er borgernes sundhedstilbud. Respekt, tillid, omsorg og faglighed er Sundhedsvæsenets fælles værdier. Du vil møde dygtige og passionerede kollegaer, som har fokus på det gode patientforløb og får ting til at lykkedes. Læs mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen her HER

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 Sundhedsregioner, 9 Kliniske Områder og 6 stabsfunktioner.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl 

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på fuld tid.

Find din overenskomst HER

Bolig

Der kan anvises bolig til jobbet efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

Ansøgningsfrist: 20. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. marts 2025 og kan evt. gennemføres online

Startdato: 1. maj 2025 eller efter aftale.

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Økonomidirektør, Pierre Vassard, på tlf. (+299) 554343 eller på e-mail piva@peqqik.gl eller projektleder, Hans-Christian Jessen, på tlf. (+299) 243278 eller på e-mail hcje@peqqik.gl.

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram HER

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS