Fakta
Stillingstype: Konsulent
Virksomhed: Socialstyrelsen
Ansøgningsfrist: 15. september
Kontakt: Maliina Junge Jørgensen; maju@nanoq.gl tlf. 523286 eller Aviaaja Pedersen Lynge; avpl@nanoq.gl tlf. 346873
Brænder du for børns trivsel og udvikling? Er du passioneret omkring at forme fremtiden gennem et innovativt projekt og stærkt tværfagligt samarbejde? Har du lyst til at udvikle og implementere projekter der fremmer børns trivsel? Trives du i at navigere i udviklingsprocesser, og er omstillingsparat? Så er det dig vi har brug for som vores nye konsulent i Meeqqat 0-18 programmet.
Om Meeqqat 0-18 programmet:
Meeqqat 0-18 er et program, der stræber efter at sikre, at alle børn og unge oplever et liv i trivsel og udvikling. Der arbejdes målrettet med at opnå et effektivt tværsektorielt samarbejde og en meningsfuld koordination mellem socialområdet, skoleområdet og sundhedsområdet.
Du vil være med til at lede og implementere nøgleinitiativer, der sikrer glidende overgange i børns liv, herunder:
- Fra hjem til daginstitution
- Fra daginstitution til skole
- Fra skole i mindre bosted til byskole (elevhjem).
En særlig indsats er, at alle børn og unge i alderen 0-18 skal ses af en fagperson to gange årligt jf. gældende lovgivning på området. Dette fokus har til hensigt at sikre, at man gennem en struktureret, rammesat og ansvarsfordelt overlevering af relevant viden om barnet understøtter muligheden for at etablere målrettede tidlige samt forebyggende indsatser.
Hos Meeqqat 0-18 bliver du en del af et dedikeret team i Afdelingen for Børns Udvikling, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle eksisterende strukturer og værktøjer i kommunerne. Du vil også arbejde med innovative løsninger som vores nye IT-system, TOPI, der digitalt understøtter og forenkler disse processer.
Meeqqat 0-18 er forankret i Afdelingen for børns udvikling. Afdelingens overordnede målretning er at styrke førskoleområdets forebyggende indsatser på børne-, unge-, førskole og familieområdet. Afdelingen er politisk forankret under Departementet for Børn, Unge og Familier.
Om stillingen:
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af førskolekonsulenter, projektleder og en faglig leder. Du vil få til opgave at udvikle og implementere programmets indsatser i tæt samarbejde med de andre i teamet og kommunerne. Der forventes derfor at du er i stand til at arbejde i en vekselvirkning mellem selvstændige opgaver og tæt samarbejde med teamet, nøgleaktører i kommuner, samt afdelingens øvrige medarbejdere.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:
Udvikle og implementere indsatser der understøtter programmets formål
Koordinere samarbejde mellem kommuner m.fl.
Understøtte kommunerne i lokale forankrings- og implementeringsprocessor, udarbejdelse af implementeringsmateriale mv.
Udarbejde notater og fremdriftsrapporter mv. til afdelingen og departementet
Afholde, undervise og facilitere møder og workshops
Indgå i løsningen af diverse ad-hoc opgaver i samarbejde med de øvrige teams i afdelingen
Vi søger en kollega, der:
Har erfaring med og interesse for projekt- og udviklingsarbejde
Besidder stærke kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling
Har viden og erfaring inden for førskole-, skole-, social og/eller sundhedsområdet, gerne fra en grønlandsk kontekst
Har relevant videregående uddannelse
Er engageret og kan sikre gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationer, faggrupper og sektorer
Det er en fordel hvis du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale.
Arbejdstiden er 40 timer om ugen.
Der må forventes rejseaktivitet i perioder.
Tiltrædelsesdato:
01.10.2024 eller efter aftale.
Om Socialstyrelsen
Socialstyrelsen består af 8 afdelinger: Handicapafdelingen, Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Afdelingen for børns udvikling, Økonomiafdelingen, Døgn- og Visitationsafdelingen, Rådgivningsenheden for Sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling og Sekretariatet.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Yderligere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef i Afdeling for børns udvikling Maliina Junge Jørgensen; maju@nanoq.gl tlf. 523286
Eller faglig leder Aviaaja Pedersen Lynge; avpl@nanoq.gl tlf. 346873
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning