FAKTA
Stillingstype: Skiftesagsbehandler
Virksomhed: Qaasuitsoq Kredsret
Ansøgningsfrist: 25. april 2025
Kontakt: Eleonora Steenholdt Mørch på tlf. +299 - 36 38 00 eller skrive til esm@domstol.gl
Vi tilbyder en stilling i et rart og uformelt arbejdsmiljø og forventer en engageret kollega med personligt overskud og godt humør, som kan arbejde både selvstændigt og i et team.
Din nye arbejdsplads
Som retssekretær bistår du kredsdommerne ved kredsretten med behandling af retssager. Kredsretten behandler sager i retskredsen, der omfatter Ilulissat og bitingsstederne i Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Aasiaat og Kangaatsiaq.
Skifteretten som din nye stilling behandler skiftesager der vedrører dødsboer og bo skifte.Derudover hjælper skifteretten de øvrige afdelinger i kredsretten med diverse ad hoc-opgaver.
Du vil i forbindelse med sagsbehandlingen have meget kontakt med rettens brugere, såvel de professionelle som borgerne. Vi lægger stor vægt på at behandle alle henvendelser med værdighed og respekt samt at kunne give alle et fyldestgørende korrekt svar.
Dine primære opgaver er, at:
• Forberede sagerne til kredsdommerne, herunder indkalde parter og vidner.
• Klargøre rets- og dombøger og efterfølgende ekspedering til sagens aktører.
• Løse en række forskellige sagsrelaterede opgaver i retten i samarbejde med både kredsdommerne og dine sekretærkollegaer.
• Vejlede borgerne både telefonisk og når de fysisk henvender sig i kredsretten.
En både professionel og sjov hverdag
Kredsretten består af ca. 15 kollegaer og er en hyggelig og uformel arbejdsplads, der varetager vigtige sager på professionel vis, men vi glemmer ikke, at det også skal være rart at gå på arbejde. Derudover er vi en moderne arbejdsplads med de nyeste arbejdsredskaber, så vi kan levere et godt stykke arbejde. Ydermere er det vigtigt for os, at borgerne har tillid til det, vi laver. Så vi læggerbl.a. stor vægt på vores værdier og forventer, at du også kan se dig selv i disse:
• Være moralsk - ”Ileqqorissaarneq”.
• Åbenhed og ærlighed.
• Ansvarlighed og engagement.
• Dialog.
• Samarbejde.
Flere indgange til dit nye eventyr:
• Det er et krav, at du har erfaring med sekretær- og kontorarbejde. Det kan være, at du i dag arbejder i den offentlige sektor eller i en privat virksomhed, men det kan også være, at du arbejder som sekretær eller med kontorarbejde et helt andet sted.
• Vi forventer du har en kontoruddannelse - TNI eller lignende.
• Du behersker IT på et godt niveau.
• Du er mødestabil og omhyggelig.
• Arbejdssproget er grønlandsk og dansk, og det vil derfor være en fordel, men ikke et krav, hvis du er dygtig til begge sprog.
Er du interesseret?
Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på linket nedenfor:
SØG STILLINGEN
Vi vil gerne høre om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 25. april 2025.
Ansættelsesproces
Vi forventer at afholde samtaler i uge 19. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Ilulissat, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelsesnarest eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med SIK eller HK/Stat. Hvis du kommer fra en anden by end Ilulissat, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje m.v. for efter gældende regler. Vi gør opmærksom på, at vi ikke stiller en vakantbolig til rådighed.
Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret, idet du bl.a. skal sikkerhedsgodkendes.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til administrerende kredsdommer Eleonora Steenholdt Mørch på tlf. +299 - 36 38 00 eller skrive til esm@domstol.gl
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.