Skarp chefkonsulent til regnskabsteamet i Sundhedsvæsenet

Fakta

Stillingstype: Chefkonsulent

Virksomhed: Sundhedsvæsenet

Ansøgningsfrist: 22. september

Kontakt: Pierre Vassard på +299 554343 / piva@peqqik.gl eller chefkonsulent Thomas Vindberg på + 299 344502 / thvi@peqqik.gl

Ønsker du at tage del i udviklingen, understøttelsen og kvalitetssikringen af økonomistyringen i et Sundhedsvæsen, som har en økonomi med en årlig ramme på ca. 1,7 mia. kr. – Så du et godt bud på vores nye kollega.

Du vil blive en del af staben for Økonomi, som består af Økonomiafdelingen og Indkøbsafdelingen og i alt 20 engagerede medarbejdere. I økonomiafdelingen er stillingen placeret i Regnskabsteamet der for øjeblikket består af 6 medarbejdere, som løser er række kerne- og udviklingsopgaver på regnskabsområdet og servicerer hele Sundhedsvæsenet. Udover Regnskabsteamet består økonomiafdelingen også af et Budgetteam som der er meget tæt dialog med.

Regnskabsteamet arbejder med regnskabsopgaver ifht. Løn, rejseafregninger, refusion af udlæg, forsikringssager ifbm. turister, evakuering-, rejse- og vikaropgørelser. Vi lover dig, at arbejdet i regnskab ikke bliver kedeligt.

Om opgaverne

Vi mangler lige nu en erfaren person inden for regnskab, hvor du vil få den faglig ledelse af området. Du vil indgå i teamet med ansvar for flere forskellige større og mindre opgaver. En del af dine opgaver løses selvstændigt, mens andre er sammen med kollegaer.

Hovedopgaverne vil bl.a. være

  • Regnskabsopgaver som afstemning, finansiel regnskabscontrolling, registrering og rettelser via ERP-systemet samt løbende opfølgning og vejledning i Sundhedsvæsenets regnskabsregler og konteringer.

  • Kontrolansvarlig og revisions opgaver

  • Ansvarlig for koordinering og håndtering af Revisionsudvalgets og DcRs interne revisions undersøgelser, herunder klargøring af materiale, mødeafholdelse og besvarelse af spørgsmål

  • Tæt dialog og vejledning med Sundhedsvæsenets decentrale økonomifunktioner

  • Årlig opdatering og samling af Sundhedsvæsenets regnskabsinstruks

  • Årsafslutning og årsrapport

  • Projektkontering og afstemning

  • Projektledelse og deltagelse i projekter, som f.eks. compliance, årsrapport og kontraktstyring.

Om dig

Vi forventer, at du har relevant regnskabsmæssig uddannelse f.eks. cand.merc., HD i regnskab eller lignende samt minimum 6 års erhvervserfaring med regnskab som fagområde. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med offentligt regnskabsvæsen og kan se dig selv i følgende:

  • Du trives i travlt miljø med mange opgaver, spørgsmål og sparring med kollegaer

  • Du har god regel- og systemforståelse og flair for økonomisystemer

  • Du er struktureret, omhyggelig, vedholdende og fleksibel

  • Du besidder gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt og har et servicegen

  • Du har en høj faglighed og er ikke bange for at gå forrest og tage ordet

  • Du er klar til at tage ansvar for teamets faglige udvikling og arbejdsopgaver.

Om Sundhedsvæsenet

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig. Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Tiltrædelsesdato: 1. november 2024 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Økonomidirektør Pierre Vassard på +299 554343 / piva@peqqik.gl eller chefkonsulent Thomas Vindberg på + 299 344502 / thvi@peqqik.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS