Sermilaami Alivarpi søger en lærer med skoleleder funktion

Fakta

Stillingstype: Lærer med skoleleder funktion

Virksomhed: Sermilaami Alivarpi 

Ansøgningsfrist: 16. september

Kontakt: Paarma Søvndahl Holmn, tlf. +299 367355 eller e-mail: pash@sermersooq.gl

Kommuneqarfik Sermersooq søger en stærk og motiveret lærer til Sermiligaami Alivarpi.

Sermiligaami Alivarpi er beliggende i bygden som ligger som den østligste bygd i Tasiilaq, med en normering på 35 elever. Eleverne er fordelt på 3 klasser. Der er ansat 4 lærere fordelt på tre trin, yngstetrin, mellemtrin og ældste trin. Der er et hold i specialundervisningen.

Sermiligaaq er en af det største bygder i Østgrønland, med ca. 200 borgere. Der er et godt samarbejde på skole, og samarbejdet pågår så vidt muligt smidigt og konstruktivt.

Stillingsindhold:

Vi søger en lærer der er villig til at indgå i vores arbejde. Stillingens indhold:

-Forberedelse til undervisning

-Skole - hjem samarbejde

-Undervisning

-Deltagelse i diverse møder og kurser

-Ad hoc-opgaver

-Kontorarbejde

-Skoleledelse

Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer samt skolebestyrelsen.

Dine kvalifikationer:

-Du har en relevant seminarieuddannelse som lærer

-Du er motiveret og målbevidst

-Omstillingsparat i pressede situationer

Vi lægger vægt på, at du

-Evner at planlægge og implementere

-At du evner at styre eleverne og er overbevisende

-Er motiveret til at indgå i et fleksibelt og udviklingsorienteret skolemiljø

-Kan indgå i og være med til at videreudvikle teamsamarbejdet i en afdelingsopdelt skole

-Er imødekommende og åben i forhold til lokalsamfundet

-Er god til at kommunikere med børn

-God forældresamarbejde

Vi tilbyder:

-En udviklingsorienteret skole med mulighed for personlig og faglig udvikling

-En spændende stilling i et skolevæsen hvor pædagogisk udvikling er i højsæde

-God opbakning blandt kollegaer

-Gode kollegaer i teamsamarbejdet

-Gode mulighed for deltagelse af udvikling

Straffe- og Børneattest:

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Åremålsansættelse:

Du vil blive ansat på særlige åremålsvilkår jf. aftale af 16. februar 2007 om ansættelse på særlige åremålsvilkår. Der ydes tillige et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb på kr. 18.000,00 i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991 pr. 12 måneders ansættelse. Beløbet reguleres som særlige tillæg og udgør pr. 1. april 2017, kr. 20.253,67 årligt. Fratrædelsesbeløbet udbetales månedsvis sammen med lønnen og indsættes på en spærret konto i et grønlandsk pengeinstitut.

Der vil kunne anvises bolig til stillingen

Der vil til stillingerne kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug mv efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme mv i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl.

Tiltrædelsestidspunktet kan aftales, afhængig af personalebolig. Udgifter i forbindelse med tiltrædelsesrejse og bohaveflytning betales i henhold til gældende lovgivning.

Der ydes boligtilskud

Yderligere oplysninger fås hos:

Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Skolekonsulent Paarma Søvndahl Holmn, tlf. +299 367355 eller e-mail: pash@sermersooq.gl

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 875-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:

Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist: 16. september 2024

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS