Pinngortitaleriffik søger controller med alsidig erfaring i en etårig projektansættelse

FAKTA

Stillingstype: Pinngortitaleriffik søger controller med alsidig erfaring i en etårig projektansættelse

Virksomhed: Pinngortitaleriffik 

Ansøgningsfrist: 21. marts

Kontakt: Paaviaaraq Ludvigsen+299 36 12 96

Der er tale om en midlertidig stilling grundet stort arbejdspres i vores administration i 2025. Stillingen indeholder varierende arbejdsopgaver, hvor man bliver udfordret både fagligt og personligt.

Pinngortitaleriffiks administrationsafdeling består af engagerede medarbejdere, der har et tæt samarbejde både internt i administrationen men også på tværs af de forskellige afdelinger. Vi søger derfor en kollega, der kan indgå i afdelingen med faglig dygtighed, lyst til at samarbejde og et godt humør. 

Det administrative teams hovedansvarsområder er:

• Omkostningsanalyser og kontrol af forretningsgange

• Kontrol af den daglige drift i Pinngortitaleriffik 

• Budget og regnskab

• Løbende fakturagodkendelse og bogføring

• Forskellige faktureringer

• Sekretariatsfunktion (journal, arkiv, telefon, fælles postkasse, bookingadministration)

• Forvaltning af kontantkasse

• Løbende udvikling og vedligeholdelse af effektive administrative procedure

• Ansvaret for forvaltning af finansiering af Grønlands Forskningsråd, forskningsfremmemidler, International Arktisk Hub

• Bistå ved afrapportering af EU-midler 

• Bistå ved kontakt mellem instituttets rederikontor og vores skibe (MARAD) 

Ønskede kvalifikationer:

• Du har en relevant uddannelse som merkonom, HD eller lignende uddannelse.

• Omfattende erfaring med offentlig administration, herunder økonomi

• Systematisk, overblik, ordenssans og ansvarsbevidsthed

• Kendskab til IT-systemer (Microsoft Office, bookingsystem, IRIS, ERP m.v.)

• Serviceorienteret

• Evne til at arbejde fleksibelt i en omskiftelig hverdag

• Høj arbejdskapacitet

Kendskab til grønlandsk kultur og det grønlandske samfund er en forudsætning. 

Vi tilbyder:

• Engagerede kolleger

• Mulighed for selvstændige opgaver og ansvar

• God atmosfære på arbejdspladsen

Du vil dels skulle arbejde med løsningen af kontorets samlede administrative opgaver, dels have egne konkrete ansvarsområder.

Der kan ske løbende tilpasning af opgavefordeling.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Du kan læse mere om arbejdet på Pinngortitaleriffik på vores hjemmeside www.natur.gl og du kan høre mere om arbejdet ved at kontakte fungerende administrationschef Paviarak Ludvigsen eller direktør Josephine Nymand.

Ansøgningsfrist 21. marts 2025. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS