Paarisa søger projektleder til implementering af Inuuneritta III

Fakta

Stillingstype: projektleder 

Virksomhed:Grønlands selvstyre

Ansøgningsfrist:23. september 2024 12:00

Kontakt:Helena Lynge Møller på mail: helm@nanoq.gl.

Brænder du for at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og mental sundhed, og ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i hele landet?

I Paarisa i Socialstyrelsen arbejder vi med sundhedsfremmende indsatser og forebyggelse inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Vores arbejde tager afsæt i folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III, og de sundhedsfremmende indsatser og forebyggelsesarbejdet udvikles gennem dialog med lokalsamfundet ud fra, hvad der er ønskeligt, meningsfuldt og muligt at igangsætte på lokalt niveau.

Som projektleder i Paarisa bliver du en del af en afdeling med stor fokus på trivsel og personlig udvikling. Afdelingen består af 11 dedikerede medarbejdere og 1 afdelingschef.

Fokusområdet for stillingen er at indgå i Paarisa’s arbejde med at etablere og drive partnerskaber med relevante aktører. Arbejdsopgaverne vil fortrinsvis ligge i teamet der arbejder med indsatser der handler om at skabe et sundt og aktivt børneliv ved at indgå partnerskaber på tværs af sektorer.

Vi forventer gerne, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau

  • En stærk formidler på skrift.

  • Har erfaring med implementeringsprocesser.

  • Kan skabe dialog og facilitere samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.

  • Har gerne erfaring med projekt- og udviklingsarbejde.

  • Er udadvendt, opsøgende og åben.

  • Har kendskab til det grønlandske samfund og grønlandsk kultur.

  • Gerne dobbeltsproget i grønlandsk og dansk

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Projektleder af indsatser under folkesundhedprogrammet, Inuuneritta III

  • Sikre borgerinddragelse i udviklingen af nye indsatser på området. 

  • Følge op på allerede etablerede og igangsatte indsatser på området fortsætter og justere dem ved behov.

  • Skabe dialog og samarbejdet med kommunerne, sundhedsvæsenet, politiet, uddannelsesområdet og andre relevante myndigheder på området.

  • Opsøge og indsamle faglig relevant viden på området.

Dette kan vi tilbyde dig:

  • Du vil blive en del af en afdeling, som er i konstant udvikling

  • Du vil indgå i et engageret team og få fagligt stærke kollegaer og sparringspartnere

  • En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, og hvor medarbejdertrivsel vægtes højt

  • En stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om Socialstyrelsen

Socialstyrelsen er en styrelse under Naalakkersuisut med følgende 7 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Økonomiafdelingen, Døgn- og visitationsafdelingen, Myndighedsafdelingen, Den Borgerrettede afdeling, Afdeling for Børns Udvikling og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen med hinanden, og det er en arbejdsplads, som byder på masser af faglige udfordringer.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Tiltrædelsesdato:

Stillingen ønskes besat den 1. Oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 

23. September 2024

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Paarisa Helena Lynge Møller på mail: helm@nanoq.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS