Fakta
Stillingstype: Leder
Virksomhed: Fritidscenter Aamarngaar i Tasiilaq
Ansøgningsfrist: 28. august
Kontakt: Riikki Grønvold, tlf. +299 367303 eller e-mail: rigr@sermersooq.gl eller Gert Ignatiussen, tlf. +299 367799 eller e-mail: geit@sermersooq.gl
Leder søges til Fritidscenter Aarmarngaar i Tasiilaq
Fritidscenter Aamarngaar dækker over en skolefritidsordning for børn i 1. – 3. klasse, samt fritidsklubberne i Tasiilaq og de omkringliggende bygder: Kulusuk, Tiilerilaaq, Sermiligaaq, Isortoq & Kuummiut. Som leder i Fritidscenter Aamarngaar arbejder man derfor på tværs af forvaltningerne Børn og Skole (SFO), og Sundhed Fritid og Kultur (fritidsklubber).
Brænder du for ledelse og det gode børneliv? Har du overblik og kan du gribe egne, men også andre ”bolde i luften” og stadig smile – så er det måske lige DIG, vi søger som leder til vores Fritidsordning i Tasiilaq samt bygderne i Tasiiilaq
Skolefritidsordningen er et pædagogisk udviklende tilbud for børn i indskolingen (1. – 3. klasse). Tilbuddet har til formål at udvikle børnenes almene-, sociale-, kognitive- og motoriske kompetencer gennem tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, med udgangspunkt i den pædagogiske årsplan. Skolefritidsordningens arbejde faciliteres i tæt samarbejde med skolen, for dels at kunne følge op på de pædagogiske udviklingsområder og dels for at sikre en sammenhængende hverdag for børnene.
Skolefritidsordningen er åben alle hverdage fra 7.00 – 17.00, også i skoleferierne.
Fritidsklubben i Tasiilaq, der er en del af Fritidscenter Aarmarngaar, er et kommunalt fritids- og aktivitetstilbud for børn og unge i målgrupperne 6 – 13. årige og 14 – 21. årige.
Fritidsklubbens åbningstid er fordelt imellem de to målgrupper således at der er åbent for børn alle hverdage fra kl. 17:00 – 19:00 og for unge alle hverdage fra 19:30 – 23:00, dog med undtagelse af fredag hvor klubben holder åbent til kl. 24:00. Lørdage er fritidsklubben åben for børn i tidsrummet 13:00 - 17:00 og for unge 19:00 – 24:00. Om søndagen er der åbent for børn fra kl. 13:00 – 17:00 og for unge fra kl. 19:00 – 23:00.
Fritidsklubbens formål er at være et fristed for børn og unge, når de ikke er i skole. Som et fristed er Fritidsklubben delvis brugerstyret. Dette vil sige at rammerne for fritidsklubben og de aktiviteter der finder sted planlægges og udarbejdes af et klubråd bestående af både brugere og medarbejdere.
Under tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter bestræber vi os på at fokusere på aktiviteter der fordrer samarbejde og sammenhold i brugergruppen, såsom musiske samspilsaktiviteter, holdkonkurrencer, tillidsøvelser eller lign. Vi søger en pædagog der kan bidrage til brugergruppens udvikling af sociale kompetencer og som har evner til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, der fremmer målgruppens sociale trivsel
Vi lægger stor vægt på det gode børneliv der sætter faglighed, omsorg og nærvær højest, for at skabe den bedste hverdag og udvikling for børn.
Vi lægger vægt på at du har kendskab til- og forståelse for de sociale forhold der gør sig gældende i Tasiilaq, og at du evner at målrette din pædagogiske praksis efter dette. I det daglige pædagogiske arbejde vil du opleve eller erhverve dig viden omkring ting eller hændelser der kan være grænseoverskridende. Vi forventer derfor at du er psykisk robust, kan vise overskud og træde tydeligt i karakter, også i svære situationer. Vi forventer ligeledes at du er bekendt og fortrolig med din skærpede underretningspligt.
Vi forventer/ønsker at vores nye leder
∙Har erfaring med ledelse og gerne fra dagtilbudsområdet.
∙Brænder for pædagogisk ledelse.
∙Er tydelig og synlig, og samtidig brænder for teamsamarbejde og faglig udvikling.
∙Introducere nye pædagogiske arbejdsmetoder og videreformidle det til personale og forældre.
∙Går foran og inspirerer introducere nye pædagogiske arbejdsmetoder sine medarbejdere fagligt.
∙Er lyttende og anerkendende.
∙Har gode samarbejdsevner og kan bevare overblikket.
∙Sikre en forsvarlige og tryg for børn, forældre og personale.
∙Er en synlig og nærværende leder.
∙Kan indgå i pædagogisk sparring og samarbejde med andre leder i fritidsordninger.
∙Har kendskab til betjening af IT/computer
∙Kan indgå i det administrative og økonomiske ledelsesarbejde.
∙Dagligt tæt samarbejde med souschef fra Fritidsordningen Aamaarngaar
Vi tilbyder
·En arbejdsplads med medarbejdere, som er dygtige og engagerede.
∙En spændende stilling der kræver ansvar og fleksibilitet.
∙En mulighed for at lede det pædagogiske personale og samtidig arbejde direkte med børnene på de enkelte stuer.
∙Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og et godt grin.
Institutionsafdelingen tilbyder løbende kursus tilpasset dagtilbud og lederteam.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Fagchef Riikki Grønvold, tlf. +299 367303 eller e-mail: rigr@sermersooq.gl eller til Gert Ignatiussen, tlf. +299 367799 eller e-mail: geit@sermersooq.gl
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 800-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 28. august 2024
Søg denne stilling