Fakta
Stillingstype: 2 Fuldmægtige/Afdelingsledere
Virksomhed: Ledelsessekretariatet
Ansøgningsfrist: 17. januar
Kontakt: Aviâja Mørch Amondsen på telefonnr. 34 52 52 eller via e-mail avma@nanoq.gl
Er du en fuldmægtig/afdelingsleder med blik for detaljen? Kan du lytte til politiske og administrative ønsker og medvirke til at skabe løsninger, der virker i praksis? Vil du hjælpe dine kolleger med at sikre et højt niveau af service og hjælpe med at kvalitetssikre det skriftlige i Departementet? Så er det dig, vi har brug for i Departementets Ledelsessekretariat.
Tiltrædelsesdato 1. marts 2025 eller snarest efter aftale.
Om stillingen
Ledelsessekretariatet er én ud af 4 afdelinger i departementet, som varetager de departementale opgaver inden for områderne bolig, bygherrerolle, bygningsmyndighed og infrastruktur. Der er ca. 45 medarbejdere i departementet. Afdelingen består af 7 medarbejdere og er en stabsfunktion i departementet. Som et eksempel på opgaverne i afdelingen, kan nævnes koordinering og ekspedering af henvendelser til departementet og til Naalakkersuisoq, sager til og fra Naalakkersuisut og Inatsisartut, post, høringer, oversættelser, kvalitetssikring, arkivføring, projektledelse og udviklingsopgaver inkl. workshops, fremlæggelser og sidemandsoplæringer af interne instrukser, retningslinjer, arbejdsprocedurer og vejledninger fx vedr. sagsbehandling, indkøb, service, personalearrangementer, m.m.
Vi leder efter 2 fuldmægtige/afdelingsledere, der sammen med afdelingens medarbejdere og departementets ledelse, kan varetage en central funktion i koordineringen af departementets sager og serviceringen af Naalakkersuisoq, i tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i departementet.
Du vil være en uundværlig kollega i vores team. Denne rolle kræver både politisk forståelse, administrativ dygtighed og evne til at arbejde under pres.
Vi forventer, at du har de fleste af de følgende kvalifikationer og kompetencer:
At du har en relevant videregående uddannelse.
At du er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt og er stærk til kvalitetssikring og har øje for små detaljer.
At du behersker grønlandsk og dansk på et højt niveau i såvel skrift som tale, og engelsk som minimum på samtaleniveau.
At du arbejder effektivt, er handlekraftig og er proaktiv.
At du er god til at koordinere, samarbejde såvel som arbejde selvstændigt, og udviser fleksibilitet, også i pressede situationer.
At du er lærenem, men kan også selv prøve ad og lære.
At du er imødekommende, har gode samarbejdsevner, er diplomatisk og har en god løsningsorienteret tilgang.
At du har gåpåmod, er engageret, stabil, omstillingsparat, og kan tilpasse dig arbejdet i en hierarkisk og en politisk styret organisation.
At du er glad for struktur og system.
At du har kendskab til grønlandsk kultur og samfund.
Det skal bemærkes, at der er tale om en stilling med mange forskelligartede opgaver og et bredt ansvarsområde. Der må påregnes arbejde under tidspres - dette særligt under Inatsisartut-samlingerne.
Vi tilbyder:
Et arbejde, der er tæt på den politiske beslutningsproces.
Et uformelt arbejdsmiljø med korte kommandoveje og engagerede kolleger, der sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.
Et foranderligt arbejdsmiljø.
Personlig og faglig udvikling.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Aviâja Mørch Amondsen på telefonnr. 34 52 52 eller via e-mail avma@nanoq.gl.
Ønsker du yderligere information om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på Naalakkersuisuts hjemmeside www.naalakkersuisut.gl
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der kan til én ud af de to stillinger anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Send ansøgning