KTI Jern og Metalskolen i Nuuk søger en Marine og snescooter underviser

Fakta

Stillingstype: Marine og snescooter underviser

Virksomhed: KTI Jern og Metalskolen i Nuuk

Ansøgningsfrist: 15. september

Kontakt: Ole Pedersen på telefon +299 861612 eller e-mail ojp@kti.gl

GENOPSLAG

KTI, Jern- & Metalskolen søger faglærer til Marine- og Snescootermekaniker uddannelsen i Nuuk

Er du klar til nye udfordringer og vil du have en oplevelse for livet?

Så skal du være Tech College Greenland´s nye underviser og kollega på marine- og snescootermekaniker uddannelsen i Nuuk.

Vi søger en mekaniker med lyst til at undervise fremtidens marine- og snescootermekaniker og give dem en personlig og faglig ballast. En underviser der har evnen til at fange og engagere vores elever og kursister. En kollega der er engageret, temaorienteret og udadvendt.

Opgaver:

Du skal sammen med dine kolleger planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen på uddannelsen.

Du bliver en del af en skole, der imødekommer de ønsker og behov, som vi ser på det grønlandske arbejdsmarked og blandt dem, der søger uddannelse.

Marine- og snescootermekanikeruddannelsen på KTI drives af engagerede kolleger. I teamet har vi fokus på at skabe en rød tråd i undervisningen og sikre, at alle lever op til en meget høj undervisningsstandard. Vi brænder for, at vores elever flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet.

Profil:

Vi forventer, at du:

  • har en uddannelse som auto-, eller marine- og snescootermekaniker eller tilsvarende dokumenterede kvalifikationer, der har relevans for uddannelsen

  • har interesse for at undervise og vejlede, og har lyst til at dele din viden med eleverne

  • som fagperson er fagligt og teknisk nysgerrig

  • som person er udadvendt, udviklingsorienteret og har lyst til sammen med teamet at give den gas for at levere KTI´s kerneopgave: Den bedste undervisning til elever og kursister

Du skal gerne have flere års relevant erhvervserfaring inden for faget.

Vi tilbyder:

KTI tilbyder dig en arbejdsplads med gode rammer for udvikling, personligt som fagligt. Hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere den undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger, og som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk grunduddannelse (PG), som foregår i arbejdstiden og ofte i andre byer på kysten i Grønland. Uddannelsen giver samme kompetencer som den danske PG.

Ansøgningsfrist: 15. september 2024

Tiltrædelsesdato: 1. november 2024 eller efter aftale.

Vi ønsker, at ansættelsesforholdet indledes med en 3 måneders prøvetid.

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelseschef Ole Pedersen på telefon +299 861612 eller e-mail ojp@kti.gl. Se også vores hjemmeside på www.kti.gl.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at sende trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail. 

KTI - Tech College Greenland er den Grønlandske tekniske skole. Vi udbyder uddannelser i flere retninger, Nuuk afdeling - Auto, Marine, skibsmontør, smed, terminal og elektrikeruddannelserne. Sisimiut afdeling – Bygge og anlægs, råstofuddannelserne. Desuden er GUX Sisimiut en del af KTI

Nuuk er hovedstaden i Grønland, vi er ca. 19.000 indbyggere. Her er alt hvad livet kan begære, biograf/ kulturhus, caféer /restauranter og svømmehal. Masser af fritidsaktiviteter, moderne folkeskoler og dagtilbud. Alt hvad en moderne hovedstad tilbyder og så har vi en enestående og ubeskrivelig natur lige i baghaven.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS